Et kig i arkiverne: Tanken om en nationalpark på Mols går langt tilbage i tiden
En skovrider fra Ebeltoft og en kunstmaler fra København fostrede i 1950 drømmen om en nationalpark i bjergene på Mols. Historien fandt Solveig Grandt fra Ebeltoft. Den lå gemt i et gammelt arvestykke.
Tanken om en nationalpark på Mols er ikke ny. Idéen eksisterede allerede i det forrige århundrede. Det fremgår af en artikel i Billed-Bladet fra 12. September 1950. Kunstmaleren fra København, Erick Struckmann, var formand og medstifter af Dansk Naturfredningsforening (stiftet 1911), og han havde allieret sig med formanden for Ebeltoft Turistforening, Aksel Thyssen, der var skovrider.
De ønskede et endnu større område fredet end området omkring Femmøller, der allerede var fredet tilbage før 1950.
I artiklen tales om et område på 3.000 tønder land. Eller det, der svarer til 2.318 fodboldbaner. Dengang var ønsket at frede området fra Femmøller og kysten mod syd - omtrent ned til Fuglsø og i en linje der lå på den østlige side af både Knebel og Agri - op mod Femmøller igen.
Fotos – fra luften
Billed-Bladet sendte fotograf H. Lund Hansen på vingerne, dengang fandtes tanken om droner jo overhovedet ikke, så det har været en større operation end i dag at få et fotografiapparat i luften. På det store billede ses det meste af Mols, set fra nord, fra Femmøller. I baggrunden ses Helgenæs.
»Det har helt sikkert været fordi, at der var billeder af Mols og Helgenæs i Billed-Bladet, at min farmor har købt det og at dømme efter sliddet, så har det været fremme mange gange.«Solveig Grandt, Ebeltoft
I artiklen nævnes, at der også dengang var lokal modstand fra lodsejerne, der »protesterede energisk.« Fredningssagen blev i første omgang afvist af Fredningsnævnet i Randers Amt – hovedsageligt af økonomiske grunde, idet fredningen vil betyde anselige erstatninger til grundejerne.
»Statsministeriet har imidlertid ønsket sagen forelagt Overfredningsraadet, der dog endnu ikke har truffet nogen afgørelse,« lyder det blandt andet i den korte artikel-tekst. At sagen kom så højt op i systemet og at Statsministeriet blandede sig, skyldes måske, at Erick Struckmann var personlig ven med daværende statsminister Thorvald Stauning, der også var yderst interesseret i at frede natur.
Bladet i chatollet
Hvad er årsagen til, at vi overhovedet kan vise dig disse billeder? Jo, det skyldes Solveig Grandt fra Ebeltoft. Hun fandt for nylig Billed-Bladet frem fra gemmerne. Hun fik det selv i hænde, da hun sammen med familien ryddede op i farmoderens ting efter hendes død i 1996.
»Min farmor, Anna Kristiansen, boede i Esby på Helgenæs indtil 1965. Derefter flyttede hun og min farfar til en gård i Jebjerg (sydvest for Randers). Billed-Bladet fandt vi i et chatol som jeg arvede. Og bladet har altså taget turen fra Helgenæs og til Jebjerg, før jeg fik det,« fortæller Solveig Grandt, der stadig husker barndomstiden på gården i Jebjerg med glæde.
I chatollet lå en masse andre ting og papirer, der beskrev episoder og hændelser fra Helgenæs og resten af området ved Mols.
40 øres tant og fjas
At Billed-Bladet overhovedet landede i familien er lidt af en gåde for Solveig Grandt, for som hun kendte sine bedsteforældre, så ruttede de ikke med pengene og slet ikke til ’tant og fjas’. 40 øre for et kulørt blad i 1950 svarer til 7,43 kroner i dag, ifølge Danmarks Statistik.
Dengang i 1950 kunne man købe de helt små flødeispinde for 15 øre, mens en isbåd kostede 50 øre, en pinocchio-kugle (nu hedder de Pepito) kostede en øre pr styk.
Når en ung pige var barnepige, tjente hun en krone for en hel aften, mens en karl over 21 år og ansat i landbruget, tjente omkring 85 kroner om ugen i 1956 – før skat. En daglejer fik omkring 25 kroner om dagen – før skat.
»Det har helt sikkert været fordi, at der var billeder af Mols og Helgenæs i Billed-Bladet, at min farmor har købt det og at dømme efter sliddet, så har det været fremme mange gange,« mener Solveig Grandt.