Fællesskab og lokalt engagement løber i blodet på Norddjurs' nye borgmester

»Hej - kom indenfor,« siger Kasper Bjerregaard med et smil. Det er en frostklar og solrig decemberdag på Grenaa rådhus, da han åbner døren ind til et lille kontor på første sal.

»Det er, hvad jeg lige har af plads indtil videre. Det er jo sådan lidt en overgangsfase lige i øjeblikket, men jeg har lige bemægtiget mig et kontor hernede, så jeg har et sted at være.«

Det er sigende, at Kasper Bjerregaard bruger ordet overgangsfase. Det er nemlig kendetegnende for hans liv i øjeblikket. På hjemmefronten er den sidste af hans og kærestens fire børn lige flyttet hjemme fra. Professionelt er han i gang med at overdrage sine arbejdsopgaver på sit nuværende arbejde, alt imens han forbereder sig på at skulle overtage nøglerne til borgmesterkontoret fra 1. januar.

Det indebærer visse udfordringer, men det er intet sammenlignet med, hvad han før har stået overfor.

Et hjem med liv

Kasper Bjerregaard voksede op i Kolind sammen med sin mor, far og lillebror. Barndomshjemmet beskriver han som ekstremt åbent; kendetegnet ved en far, der var enormt arbejdsom og en mor, der var den samlende figur i hjemmet. Samtidig var begge forældre enormt engagerede i lokalsamfundet.

»Min far var fodboldtræner, og spillede selv fodbold. Min mor spillede meget badminton, så de var meget med i den del af byen. Min far var med i noget revy-halløj derude, som han var meget drivende på, så de var en meget aktiv del af landsbyen.«

Foreningsarbejdet blev normal del af hans måde at orientere sig på, og det er noget, han har givet videre til sine børn. Især holdsporten er ifølge Kasper Bjerregaard vigtig for ham, da man lærer at være sammen med nogle andre mennesker og indordne sig.

»Jeg synes, det er vigtigt, at man er en del af et fællesskab, og man er en del af noget, hvor der er nogen, der engagerer sig og yder noget frivilligt, fordi man synes, det er sjovt at være sammen.«

Den store tragedie

Privat lærte Kasper Bjerregaard for alvor, hvad fællesskabet kan, da tragedien ramte. Som 21-årig mistede han sin mor efter et længere sygdomsforløb, der selvsagt forandrede alt. Da jeg spørger ham, hvorvidt den oplevelse betød, at han i en tidlig alder var tvunget til at tage ansvar og blive selvstændig, trækker han på det.

»Ja, eller.. vi rykkede i hvert fald sammen os tre, der var tilbage,« fortæller han, og holder holder en lille pause, mens han leder efter de rette ord. »Det blev vi jo nødt til. Der er ikke så meget at gøre der, og det rykker selvfølgelig på nogle ting og nogle strukturer.«

Han fortæller her, at det særligt ændrede ham og broderens relation.

»Vi blev meget tætte. Han bor på Fyn. Vi har næsten snakket dagligt over telefonen, og hænger meget tæt sammen. Vi er ellers meget forskellige både personligt og professionelt. Jeg er sådan en kontor en, og han er håndværker, men vi fandt hinanden i den periode rigtigt for alvor.«

Relationer lader i det hele taget til, at være noget Kasper Bjerregaard skatter højt. Behovet for at have tæt kontakt med sin familie virker i hvert til at være af højeste prioritet. Det er dog ikke uden visse udfordringer. Børnene er nemlig blevet voksne, og bor på ingen måde lige rundt om hjørnet.

Far til fire

Kasper Bjerregaard bor i Lyngby uden for Trustrup sammen med sin kæreste. Parret har fire sammenbragte børn. To hver. Hans yngste datter er lige flyttet Aarhus, ellers er de »skudt afsted allesammen,« som han siger.

»Min søn studerer og bor i Skotland, og har boet derovre i tre år nu. Så har vi en søn, der sejler på Esvagt-skibe, så han er væk 30 dage og hjemme i Danmark i 30 dage, og så har vi en datter, der også bor i Aarhus. Så vi har to døtre i Aarhus nu.«

Med børn spredt rundt i verden, forsøger familien at holde løbende kontakt. Heldigvis er Kasper Bjerregaard god til at organisere. Selv på lang afstand. Siden sønnen flyttede til Skotland har de holdt en såkaldt virtuel fredagsbar hver uge, hvor de tjekker ind og opdaterer på hinandens liv i en travl tid. For Kasper Bjerregaard har i den grad travlt, og i et hjem, hvor børnene ikke længere bor, er det endnu en overgangsfase i den kommende borgmesters liv.

»Der skal min kæreste og jeg jo også finde ud af, hvordan vi lige gør det. Der er dog ingen tvivl om, at det gør det lettere for mig at have travlt, når børnene ikke længere bor hjemme. Det var noget andet, hvis jeg havde børn i 10-12 års alderen, så tror jeg det ville være svært.«

En atypisk politiker

I barndomshjemmet kørte de politiske debatter ofte henover middagsbordet. Derfor har Kasper Bjerregaard altid haft den politiske interesse. Alligevel trådte han først ind i politik relativt sent i livet – i en alder af 39 år.

»I vores hjem blev man altid prøvet af på forskellige holdninger og synspunkter. Samtidig kan man sige, at interessen i foreningslivet er også en samfundsinteresse, så en generel interesse i, hvad der foregik. Så jeg har altid været interesseret i samfundsforhold, og prøvede at orientere mig ret tidligt.«

Derfor lå det også helt naturligt, at valget faldt på statskundskab, da han skulle vælge studie. Selvom politik var omdrejningspunktet på studiet, var han dengang ikke politisk aktiv som sådan. Han har altid vidst, hvor han stod politisk, men partipolitisk var han ikke aktiv før 2013, hvor han meldte sig ind i Venstre i forbindelse med kommunalvalget.

»Det udsprang nok af, at man på statskundskab sætter ind på, at man skal være embedsmand, og kan man så være aktiv politisk? Det havde vi mange lange filosofiske diskussioner om dengang. Efterfølgende blev det bare ikke til noget. Der var rigtig mange andre ting, der var interessante. Både arbejdsmæssigt og foreningsmæssigt.«

Udvikling gennem udfordring

Er der noget, der kendetegner Kasper Bjerregaards liv, så er det netop arbejde og foreningslivet. Han har blandt andet selv trænet et fodboldhold sammen med tre andre. En oplevelse som han tænker tilbage på med stor glæde.

»Det der med at være med til at skabe et hold. Se dem blive ældre, og se hvad der sker med sådan nogle unge mennesker. Det er mega skægt. Samtidig med at det også er skægt at præstere på banen.«

Tilfredsstillelsen i at udvikle og se resultaterne er noget af det han igen og igen vender tilbage til, når han fortæller om foreningsarbejdet.

»Børnene blev gode, og det var rigtig rigtig sjovt, men det var ligeså sjovt alt det, der var udenom; at være med til at forme dem. Jeg tror meget på, at man bliver formet af det der fællesskab, man træder ind i. Man lærer nemlig, at der er nogle andre, som er anderledes end en selv, og det er sgu meget sundt. Det har jeg brugt rigtig meget tid på.«

Måske er det netop det der med at forme noget og skabe resultater, der driver Kasper Bjerregaard politisk. Der er i hvert fald flere sammenfald mellem foreningslivets værdier, og politikeren Kasper Bjerregaards mærkesager.

De sjove tal

»Det bliver måske lidt kedeligt, men det har været økonomi,« svarer han på spørgsmålet om, hvad der har været mærkesagen indtil videre i hans politiske karriere.

»Der var en økonomisk sag, jeg kastede mig over i starten. I forlængelse af min baggrund dels fra statskundskab dels fra handelsskolen i Grenaa, så har jeg meget tal-flair. Derfor blev det egentlig ret hurtigt til, at jeg var med i budgetforhandlinger og så videre.«

Da økonomien faldt sammen i Norddjurs Kommune i 2018, blev han med egne ord mere og mere engageret i de spørgsmål i fasen op til sammenbruddet.

»Det handlede om at gå ind i den opgave efterfølgende, og finde ud i hvordan der kunne rettes op på det, og hvordan vi kunne deltage i den proces. Det har vi så brugt de sidste 3-4 år på: at være med til at få trukket den her proces igennem sammen med andre partier.«

Han er blevet kaldt introvert af andre politikere. Det mener han dog ikke selv han er, og ryet kan måske være opstået netop på grund af hans store passion for noget, som for mange virker tørt: tal. Kernen af det, der interesserer ham ved økonomi, er dog alt andet end kedelig. Det handler nemlig om liv og mennesker.

Muligheder i murbrokker

Selvom Kasper Bjerregaard har sans for tal, så virker det ikke som om, at det er tallene i sig selv, der gør, at han fra start i sin politiske karriere faldt over økonomien. Det virker på mange måder som om, at det der driver politikeren Kasper Bjerregaard, når han arbejder med kommunale budgetter, er samme motivation, som drev fodboldtræneren Kasper Bjerregaard: udvikling. Det at være med til at forme noget og se resultater.

»Jeg synes, det er professionelt interessant at se noget, som er helt bombet i stykker, og så finde ud af om man via strukturændringer kan få skabt nogle ting, der gør, at man kan få rettet op på det. Det, synes jeg, er interessant. De der beslutninger, der skal tages, som ikke er populære men nødvendige. Dem, synes jeg, er fine og spændende at være med til.«

For Kasper Bjerregaard handler det dog om langt mere end det spændende i at blive udfordret professionelt.

»Jeg er borger i kommunen, og derfor har jeg også en interesse i, at det her bliver rettet op. Fordi vi kunne jo se, at der var nogle ting, der faldt fra hinanden. Skoler, ældrepleje - hele vejen rundt, fordi alting kommer til at lide, hvis der ikke er styr på basis. Jeg synes, jeg har noget at byde ind med der, og så synes jeg også, at man har en pligt til at levere det.«

Tid til samarbejde

Et andet aspekt fra foreningslivet er vigtigheden af at skabe et hold og kunne arbejde sammen uanset, hvor man kommer fra. Det er i den grad noget, som Kasper Bjerregaard kommer til at stå overfor i den kommende periode, og noget som han, hvor besynderligt det end kan lyde, ser som en styrke.

»Vi er jo sådan set valgt til at være uenige, og det er fint nok. Der er jo ikke nogen af de 27, der er valgt til kommunalbestyrelsen, der ikke vil det gode for den her kommune. Det er ikke altid, vi er enige om, dels hvad det gode er, og dels hvordan vi gør det, men vi vil allesammen gerne have, at der bliver mere bosætning. Vi vil alle sammen gerne forbedre erhvervslivet og skolerne - alle de der ting er vi jo dybest set enige om.«

Den nye borgmester fremhæver her, at kommunen nu er et sted, hvor man rent faktisk har det økonomiske fundament for at kunne udvikle og foretage nogle strategiske valg eksempelvis byudvikling eller forbedring af uddannelsesmiljøerne. Det ser borgmesteren frem til at planlægge og forhandle om med det nye byråd.

»En af de andre spændende ting er, at der er kommet et frisk pust af nogle unge ind i kommunalbestyrelsen. En art generationsskifte, og det er et spørgsmål om at få det dyrket. Vi skal - med en frygtelig kliche - spille hinanden gode. Fordi vi har nogle forskellige takes på ting, som alt sammen kan bringe værdi.«

Frygtelig fed forandring

I første omgang ser Kasper Bjerregaard frem til at falde til rette i sit nye job, og finde ud af hvad det reelt indebærer rent praktisk.

»Hvordan bliver hverdagen? Det er jeg spændt på at finde ud af. Det svarer jo lidt til, at man skifter job, men det her job er jo bare så fundamentalt anderledes, så jeg skal jo stadigvæk finde min måde at gøre det på. Det glæder jeg mig til. Lige nu er alting bare nyt, og der bliver hældt på. Så jeg glæder mig ligesom til for alvor at kunne træde ind i rollen på en ordentlig måde fra 1. januar.«

I lyset af en enormt travl tid har han dog også noget afslapning at se frem til. I år skal hele familien nemlig på skiferie.

»Lige undtagen min datter, der sjovt nok tager til Norge for at arbejde på et skisportssted, så det er sådan lidt skægt. De andre får vi dog med. Så vi bliver en lille flok, der tager afsted. Samtidig ser jeg også meget frem til, at min søn færdiggør første del af hans uddannelse i Skotland. Det bliver ligesom første skridt for ham på den front, så det bliver rigtig rigtig spændende.«