Mindeord: For mig er der kun én Pylle

Journalist og formand for Grenaa Old Boys, Søren Andersen, skriver disse mindeord om Poul Erik Hemberg Jensen, Grenaa, der er død i en alder af 70 år:

Jeg har kendt nogle stykker, der hed Poul Erik. Men kun en Pylle. Og nu er han død. Det er trist, sørgeligt og alt for tidligt - men sygdommen havde for godt fat til sidst, så det var det bedste, der kunne ske, selv om det lyder helt forkert.

Poul Erik Hemberg Jensen lærte jeg helt sikkert at kende gennem sporten. Sandsynligvis, når jeg sad i Grenaa Idrætscenter og skulle skrive om Grenaa IF’s bedste håndboldhold dengang Grenaa var en håndboldby. Sad Pylle ikke ved tidtagerbordet - hvor en Randersklub efter et nederlag kaldte ham korrupt på forsiden af Randers Amtsavis - var han en hørbar tilskuer i hallen, hvor dommernes kendelser altid kom under hans lup.

Det samme er sket mange gange på Grenaa Stadion til fodboldkampe, hvor der måske nok var en DBU-repræsentant til stede for at vurdere dommernes præstation, men det var Pylle, der kunne høres, hvis han havde set en forkert dømt offside på 150 meters afstand.

Siden blev vi venner. Og mødtes i Grenaa Old Boys, billardklubben, de lokale ølentusiaster, hvor Pylle altid hjalp til ved udskænkningen til Øllets Dag i september, eller hvor vi nu fandt sammen.

Måske til et ålegilde eller til en koncert, for Pylle havde en stor musikinteresse. Den sidste koncert, som vi fik lov at opleve sammen, var med Ivan Pedersen og hans band i Fuglsøcentret 15. oktober - og Pylle kunne fortælle om dengang Ivan sad bag trommerne i McKinleys. Og Pylle var i salen - som jeg også selv var det, men i helt andre byer.

Samme sted oplevede vi også Peter Bellis afskedsturné - og igen kom der mange historier på bordet om, hvordan det i 1960’erne gik for sig, når Ulven Peter var på rov i Grenaa.

Johnny Madsen havde også en stor stjerne hos Pylle, og han fortalte tit, at Johnny på disse kanter aldrig startede en koncert, før han vidste, at Pylle var på plads.

Men det musikalske højdepunkt i hans liv var da Beach Boys gav en tre timer lang koncert i Aarhus - vel at mærke det rigtige Beach Boys med Brian Wilson ved tangenterne og fjendskabet med Mike Love var gemt af vejen under sættet med 44 klassiske popsange i særklasse.

Pylle var udlært farvehandler og nød at fortælle om de forskellige mærkers kvalitet - som godt kunne variere efter hvor han nu var ansat. Han stod for kontakten til mange farvehandlere over hele landet, og mange blev hans venner. Men han har også kørt taxa i Grenaa og skolebus i oplandet og til masser af håndboldkampe.

Pylle undervurderede aldrig sine egne kvaliteter. Han var altid 100 procent overbevist om, at han lige fik den ekstra opmærksomhed og specielle service, fordi netop han fortjente den.

Og det var lige meget, om det var i Grenaa eller på hans elskede Kreta, som man nu må konstatere, at han fik besøgt alt for lidt. Det skulle have været til mange flere af de rejser, som han elskede. Ned til solen og varmen - og helst et gensyn med de samme hotelværter og tjenere, som han havde lært at kende så godt.

Nu kommer Pylle så på sin sidste rejse. Jeg er sikker på, at mange vil følge ham og mindes mange gode stunder.

Æret være hans minde.