Julehjælp til beboere på plejecentre i Grenaa
Tre plejecentre fik besøg af Spar i Grenaa.
Supermarkedet Spar Grenaa på Søndenå Butikstorv blev op til jul kontaktet af den erhvervsdrivende fond KFI, som har lavet en ”julehjælpepakke” hvor man kunne søge op til 25.000 kroner til et godt formål i forbindelse med julen. Butikken i Grenaa besluttede sig for at søge pengene - og fik ansøgningen imødekommet.
”Vi har så skullet finde en lokal forening i byen, som kunne have mod på at hjælpe os med dette, og der fik vi fat i Kirkens Korshær i Grenaa, som rigtigt gerne ville være med til at gøre noget ekstraordinært for byen. Vi er så blevet enige om. at vi gerne ville give noget til de ældre. som sidder på plejehjem her i byen. Vi har samlet glasstager og juleslik til henholdsvis Plejecenter Digterparken, Plejecenter Fuglsanggården og Plejecenter Violskrænten. Tingene blev lige fordelt, så alle afdelinger på de forskellige plejecentre var omfattet. Vi gør dette, da vi i denne svære coronatid synes det er vigtigt at huske de ældre. Det må være svært specielt for dem, da vi til tider slet ikke må komme der og besøge vores kære,” siger butikschef Steffen Jensen fra Spar i Grenaa.