Tilflytter er klar til formandsposten

Åge Dragsted er koordinator for liste 1 ved det kommende menighedsrådsvalg i Grenaa Sogn tirsdag 17. november, og man skal ikke sætte sig meget ind i valgmatematik for at regne ud, at når han er listens formandskandidat, kan man nok også regne med, at han kan sætte sig for bordenden som ny menighedsrådsformand ved det nye kirkeårs begyndelse søndag 29. november.

Det skyldes den kendsgerning, at der på liste 2 kun er opstillet syv kandidater, og selv om de alle skulle blive valgt, vil liste 1 have flertal i menighedsrådet, der har 15 medlemmer.

Og hvad er det så han og hans liste vil?

”Vi har samlet en gruppe, som vil forny kirkelivet og kirkens rolle i Grenaa og indføre en ny struktur i menighedsrådets virke. Vores hovedanke er, at der hidtil har været for få aktiviteter og for meget at man ”gør som vi plejer”, siger Åge Dragsted.

Han flyttede til Grenaa i 2014 fra Randers, men anser sig for at have haft solid lokal tilknytning stort set hele livet, da han er student fra Grenaa Gymnasium og har haft sommerhus ved Grenaa Strand også i de år, hvor han ikke har boet på Djursland.

Stor erhvervserfaring

Han møder med en stor erhvervserfaring, men har nu afviklet sit managementsfirma og har derfor tid til at prioritere arbejdet i et menighedsråd.

”Jeg synger i et kor, men det er ikke Grenaa Gospelkor. Mit kor er Djurs Kammerkor,” siger Åge Dragsted og dokumenterer på den måde, at det langt fra er alle kandidater på liste 1, som har tilknytning til gospelkoret.

”Jeg har altid haft et kirkeligt engagement, og ikke som de fleste blot været kirkegænger ved livets store begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og mit håb er at få flere til at tage aktivt del i kirkelivet,” siger han.

Ikke et kup

Han ryster på hovedet, når han hører om det nuværende menighedsråds opfattelse af, at der blev gennemført et kup på valgforsamlingen i Grenaa Kirke i september, hvor man kunne have sat et menighedsråd sammen og undgået et kampvalg.

”Vi må i hvert fald konstatere, at vi var meget bedre forberedt end det nuværende menighedsråd, som ikke havde set det her komme og var ganske chokerede over afstemningsresultatet på aftenen. Men det skete jo efter en aftalt, demokratisk proces,” mener Åge Dragsted.

Lige efter var han med egne ord godt og grundigt træt af, at der nu skal være et kampvalg i Grenaa Sogn, men efterhånden er han blevet mere og mere tilfreds med, at det sker.

”Så kan medlemmerne af folkekirken i Grenaa se, hvor der er forskelle på de to lister og deres kandidater. Jeg ser det personligt som en styrke, at jeg ikke har været med til det, der er gået forud. Og jeg ved fra mit job, hvad der kræves for at lede en bestyrelse, for jeg har nogle værktøjer til at bruge til ledelse,” siger Åge Dragsted.

Kirkens paradoks

Han kalder det et paradoks, at den danske folkekirke har en af de højeste organisationsgrader af alle - men samtidig den laveste mødeprocent, fordi langt den største del af medlemmerne ikke er aktive kirkegængere.

”Jeg mener, at vi kan nå mange flere ved at gøre os meget mere synlige. Det er mit bud, at i det nuværende menighedsråd har man brugt 80 procent på at organisere og på de faste opgaver, men et menighedsråd skal ikke bruge tiden på at administrere. Kræfterne skal bruges på synliggørelse og levendegørelse af kirken. Som det for eksempel er lykkedes med det gospelkor, som kirkens organist satte i gang, I dag er over 100 med i koret, og de var ikke alle vant til at komme i kirken og være tiltrukket af folkekirkens salmesang. Udover dannelsen af det nye Fornæs Pastorat og gospelkoret mener jeg ikke, at der har været gennemført fornyelse af betydning de sidste mange år i Grenaa Sogn. Det trænger der til nu,” siger Åge Dragsted.