Styr på fællesøkonomien?: Det kan blive dyrt at skyde mere i boligkøbet end kæresten

Boliglån og skat er ikke parforholdets mest ophidsende emner. Men de kan blive ubehageligt aktuelle, hvis ikke I får talt køb og indskud ordentligt igennem.

Prøv for eksempel at forestille dig et kærestepar - de kunne hedde Jens og Ulla. De er ved at købe deres første lejlighed sammen til to millioner kroner.

Ulla fik for et par år siden et stort arveforskud, så hun poster 500.000 kroner i købet. Så får parret lidt mere luft i økonomien.

Men så modtager Jens pludselig et brev fra Skattestyrelsen.

Nu skylder han en masse penge, fordi styrelsen mener, at Ulla med indskuddet har givet ham en stor pengegave - og det må man ikke, når man ikke er gift.

Han skal derfor betale indkomstskat af den del af summen, som Skattestyrelsen anser som en gave - og det kan altså blive til rigtig mange penge.

Det scenarie er alt for få opmærksomme på, fortæller Claus Vogelius, som er juridisk rådgiver og partner i Bomae, der laver køberrådgivning. Men faktisk kunne parret sagtens have undgået problemet.

»Så er vi nødt til at gå ind og kigge på, hvad det er, Skat ikke kan lide - og det er at overføre kæmpestore pengegaver uden om skattesystemet,« forklarer Claus Vogelius.

Derfor skal I inden købet have lavet en samejeoverenskomst, hvor betingelserne fremgår, og så skal I også have lavet et gældsbrev.

På den måde forvandler Ullas 500.000 kroners indskud sig til et indskud på 250.000 kroner fra hende selv og en gæld på 250.000 kroner, som Jens skylder hende.

»Så fjerner man gaveelementet,« konstaterer Claus Vogelius.

Det behøver ikke at være et langt dokument, supplerer Rasmus Lindsten, som er advokat i den landsdækkende advokatvirksomhed Advodan.

Der skal bare stå sort på hvidt, hvor mange penge den ene skylder den anden.

»Så skriver vi også ind i samejeoverenskomsten, at hvis man så sælger, så får han eller hun først de penge, de har skudt mere ind, og først derefter deler man overskuddet 50-50,« siger Rasmus Lindsten.

Vil man af med gælden for det ulige indskud, bliver det i praksis ofte løst ved, at man hvert år høvler en luns af gælden.

Du må nemlig årligt give et gavebeløb, og det kan gælden så nedskrives med. Og til sidst er der ikke længere et mellemværende.

I 2021 er grænsen for afgiftsfri gaver mellem samlevere, der har boet sammen i to år, 68.700 kroner. Giver du mere end det, skal der ifølge skattereglerne betales 15 procent i gaveafgift.

Det skal dog ikke bare skrives ind i gældsbrevet, at gælden nedskrives med gaver hvert år.

»Hvis der står i gældsbrevet, at gælden afvikles med gaver, så er det jo en gave ifølge Skat. For så var det aldrig tiltænkt, at du skulle have de penge - og så skal du betale gaveafgift.«

»Så derfor er det vigtigt, at man ikke aftaler det på forhånd på papiret,« siger Rasmus Lindsten.

/ritzau fokus/