Ældre Sagen kan tilbyde noget for enhver
Masser af oplevelser og godt selskab venter i Ældre Sagen Favrskovs mange forskelligartede tilbud
seniorliv Fællesskab, en bred vifte af aktiviteter og rabatter.
Det er den korte udgave af, hvad Ældre Sagen i Favrskov kan tilbyde. Det er formændene i henholdsvis Hammel, Hadsten og Hinnerup enige om.
Regnvåde baner forvandles til festlig sommersjov
”Der er et utal af ting, man kan deltage i, hvad enten det er foredrag eller nogle af vores faste aktiviteter,” siger Ellen Margrethe Clausen, der er formand i Hammel-afdelingen.
Skrappe restriktioner på plejehjem skal være sidste løsning
”Hvis man vælger at deltage, giver det muligheden for at lære nogle flere at kende. Snakken går jo gerne lystigt, om det så er hos mændene i Herreværelset eller hos kvinderne i Nørklerne. Mange giver udtryk for, at det er dejligt med nogle fritimer, hvor man får snakket godt sammen. Man behøver altså ikke sidde alene derhjemme og være ensom,” fortsætter Hadsten-formanden Ib Ladefoged.
Alle er velkomne
De forskellige afdelinger kan byde på alt fra kortspil til fællesspisning, vandreture, petanque, bowling, krolf, læsegruppe, bisidderordning, morgenopkald, kørestolsskubbere, handymanordning, demenscafé, foruden udflugter, foredrag og koncerter - for blot at nævne lidt af de forskellige tilbud, som er spredt over de tre afdelinger.
Trafiklys på genbrugspladserne
”Og vi har faktisk både arrangementer i dagtimerne og om aftenen, sådan at de, som fortsat er erhvervsaktive, også kan deltage,” fortæller Hugo Strunge Frank, som er formand i Hinnerup.
De forskellige aktiviteter kan benyttes både af medlemmer og ikke-medlemmer.
Et sprængt toilet fik Ulstrup ved Gudenåen på landkortet - hvorfor?
Alle tre formænd understreger desuden, at alle er velkomne til at deltage i de forskellige tiltag - uanset alder.
”For man behøver altså ikke nødvendigvis at være en gammel nisse for at deltage,” siger Hugo Strunge Frank med et glimt i øjet.
faktaboks: FAKTA
Så mange er medlemmer
Hammel: 3.004 medlemmer
Hinnerup: 2.085 medlemmer
Hadsten: 2.225 medlemmer