Stor check til KFUM-spejdernes center
Y's Men's Club donerede penge fra Djurs Marchen.
SC
KFUM spejdernes lejrcenter ’Hummelmosen’ har modtaget 45.000 kroner fra Rougsø-Sønderhald Y’s Men’s Club.
Beløbet var dels overskuddet fra Djursbo Marchen, som blev afviklet 26. september, og dels en ekstra donation fra Y’s Mens Clubben, da Lejrcentrets økonomi er meget presset efter Corona-nedlukningen.
Beløbet blev overrakt af klubmedlem Kell Andersen til formanden for ’Hummelmosen’ Brian Nielsen, samt Ebbe Hansen og Esben Bjerregård. Overrækkelsen skete på et offentligt møde i Ørsted Sognegård hvor skuespilleren Jens Jødal fortalte og viste eksempler fra hans virksomhed ’Kirketeateret’.