Fortsæt til indhold

"Det her har ikke været byen og byrådet værdigt"

Nu tidligere Rolighedsvej-projektmager fortæller om det lange og særprægede forløb, der har været i lokalplansagen

Samfund

Fredag stod Martin Busk, developer og stifter af ejendomsselskabet Bricks A/S, frem og meddelte, at han og familien trækker sig fra Rolighedsvej-sagen.

Sammen med ejeren af Rolighedsvej 16A, Buus Jensen-familien, har han forsøgt at lave en ny lokalplan, så grunden kunne deles i to og han og familien flytte ind i en renoveret og tilbygget udgave af Hack Kampmann-strandhuset.

Men den lange sagsbehandling, den ophedede debat i byrådet og den massive kritik fra borgerne, som ifølge Martin Busk er opstået på et falskt grundlag med en veldokumenteret underskriftindsamling fuld af fejl, gør nu, at familien trækker stikket.

Bygherre trækker sig fra Rolighedsvej

”Når vi lægger det hele sammen, så er konklusionen, at det ikke er værd at gå efter. Vi er dér, hvor det her fylder for urimeligt meget til, at vi vil være en del af det,” siger Martin Busk.

Familien følte, at der for altid ville hænge en sky af skepsis over huset, hvis det skulle blive en realitet. Og derfor er Martin Busk i disse dage også en lettet mand.

”Det føles faktisk rigtig godt at tage beslutningen. Der har været stor usikkerhed i for lang tid, og det har fyldt for meget.”

”Ikke kønt”

Han står tilbage med følelsen af en debat og behandling, der er løbet totalt af sporet. Startende med en fejlbehæftet underskriftindsamling fra diverse grundejerforeninger mod projektet, som over 1.000 borgere skrev under på.

”Det hele har handlet om proces. På intet tidspunkt har man forholdt sig til indholdet, som kan koges ned til to ting: Er det, der kommer, bedre end det, der var, og er det tidligt at lave en lokalplan om efter tre år? Vi lavede et respektfuldt projekt, som jeg for altid kan stå inde for, og ja, det er da tidligt at ændre lokalplanen, men vi havde aldrig sat det her i gang, hvis ikke kommunen bakkede os op i det. En lokalplan er retningsgivende, indtil den ikke er det mere. Det er set et utal af gange, at man laver en lokalplan om, og her er tale om en, der omhandler 100.000 kvad ratmeter på Psykiatrisk Hospital. Så kan det jo godt være, at man i hjørner af så stor en lokalplan kommer til at lave fejl. Læren er måske, at man skal tænke sig ordentligt om, når man laver så store lokalplaner,” bedyrer Martin Busk.

Han kan godt forstå, hvis borgere i Risskov føler, at der sker mange forandringer i lokalområdet for tiden, men han undrer sig over, at byggeri af to huse er blevet et anliggende for hele byen.

”Det er, som om vores projekt er blevet en gratis talerstol for synspunkter om byudvikling, politikeres opførsel og meget andet, og det har ikke været kønt at se på. Men det er måske nemmere at forholde sig til udstykning af en enkelt privat grund på et sted, end det er at forholde sig til tilblivelse af Aarhus Ø eller Sydhavnen, hvor tingene bliver enormt store. Det er dog ærgerligt at se folk påstå, at ting er besluttet på forhånd. Intet er besluttet på forhånd. Byudvikling i denne by er en demokratisk proces – og gudskelov for det,” slår den professionelle ejendomsudvikler fast.

Indgår byens magtfulde parti forhåndsaftaler med bygherrer?

At Rolighedsvej-projektet var gået igennem uden modstand i ressourcestærke Risskov, havde han ikke forestillet sig, men han føler, at den normale dialog i sådanne sager er blevet kortsluttet i dette tilfælde.

”Jeg lytter til kritikken og har læst høringssvarene. Nogle få, blandt andet fra arkitekt Helge Tindal og Den Gamle By, var super ordentlige og veldokumenterede, selvom jeg ikke var enig, men de gjorde indtryk. Desværre fik vi bare aldrig lejlighed til at have en sober diskussion om arkitekturen, udformningen og lignende. Det druknede i proces med fejlagtige og udokumenterede beskyldninger.”

Martin Busk understreger flere gange under interviewet, at der kun er tabere i denne sag.

Udefra set er det vel kritikerne, der er vinderne i denne sag?

”Vi ville aldrig kunne være vindere, for der vil altid blive peget fingre. Selv hvis det blev gennemført, ville jeg være taber, for det vil klæbe til mig altid. Når jeg siger, at alle er tabere, er det fordi, der nu er en risiko for, at grunden og området også kommer til at tabe. Vi kom med et kvalitetsprojekt, der var lavet med respekt og ærefrygt for Hack Kampmann, som jeg virkelig beundrer, og området. Noget, jeg oprigtig mener ville forskønne. Det kan godt være, nogen i græsrodsbevægelserne tror, at de nu har fået patent på byens udvikling ved at råbe højt og skrive grimt, men jeg opfordrer bare til god dialog med hinanden om, hvordan vi udvikler byen.”

Uværdig politik

Familien Busk og Buus Jensen trækker stikket få dage før, den endelige beslutning om Rolighedsvej skal tages i byrådet. Det, der tidligere har lignet et klart flertal for lokalplanforslaget, har imidlertid set ud til at smuldre. I hvert fald har de store partier, Venstre og Socialdemokratiet, som tidligere har bakket forslaget op, ikke længere lyst til at fortælle, om det bliver tommel op eller ned.

Men Martin Busk, der har jævnlig kontakt med politikerne qua sit arbejde, diverse bestyrelsesposter og medlemskab hos Det Konservative Folkeparti, benægter, at hans beslutning sker, fordi han har fået nys om, at det bliver et ’nej’.

Ordfører anklaget for at lyve i byrådssalen

”Det er ikke derfor. Men jeg noterer mig, at der er modstand, og der har været delte meninger i næsten alle partier. Var det endt med et ja, ville det stadig være et splittet projekt, og derfor er det rigtige at starte forfra og se på projektet med nye øjne,” siger han og bemærker, at den politiske proces kalder på selvransagelse.

”Nogen har været dygtige til at kortslutte den demokratiske proces. Enkelte politikere har i byrådssalen talt usandt, og nogen bør kigge sig selv i spejlet. Det her har ikke været byen og byrådet værdigt. Og jeg håber virkelig ikke, at denne proces på nogen måde skaber præcedens for fremtidige byggesager.”

Hvem?

”Det vil jeg undlade at kommentere. Men nogen har forsøgt at tegne et billede af underhåndsaftaler og alt muligt andet. Der er nogle stykker, som bør kigge indad, for man har skabt en hadsk stemning på sociale medier, hvor der er sprogbrug og beskyldninger, som jeg vil tro er strafbare. Det er ikke særligt kønt, når voksne, veluddannede mennesker kalder politikere og embedsmænd korrupte. Det er meget uværdigt og for lavt,” lyder svadaen.

Alt tåler dagens lys

Det er dokumenteret, at du har et godt forhold til rådmanden. Burde du ikke have holdt dig i baggrunden for at undgå den ballade?

”Jeg har faktisk et godt forhold til flere politikere og medarbejdere i Teknik og Miljø, fordi det er det, jeg lever af. Jeg lever af og med denne her by. Jeg taler altså med folk på tværs, fordi det er mit arbejde. Det er jeg nødt til. Når vi skal bygge eksempelvis Nicolinehus eller Frederiks Plads, så er det altså ikke et projekt, man bare sender ind med posten, men noget man tager en dialog omkring. En reel dialog.”

Rolighedsvej-sag sendes i offentlig høring

”Nogen har ønsket at tegne et billede af, at det man står og laver lyssky aftaler i mørke korridorer, men det er bare slet ikke virkeligheden. Der er ikke foregået noget i denne sag, som ikke tåler dagens lys, og der er ikke lavet aftaler om noget. Og jeg er oprigtigt ked af, at jeg på grund af denne sag har set politikere stå og skændes med hinanden i byrådet.”

Er der noget i det her forløb, du fortryder?

”Intet. Det har jeg selvfølgelig spurgt mig selv om, men vi starter med at lave et projekt, som kommunen bakker op om. Det er et fint projekt, som vi går til naboerne med og har et fint møde, hvor alle var glade. Armene er oppe over hovedet, men pludselig fra den ene til den anden aften er der en underskriftindsamling på baggrund af misinformation i gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Skal jeg fortryde noget, var det, at jeg ikke på et tidligere tidspunkt trak mig. Men man bliver også stædig og tænker, at jeg er altså opdraget til, at man ikke har ret, bare fordi man råber, skriger og fortæller usandheder.”

Flytter til Aarhus Ø

Med Rolighedsvej-villaen af bordet skal Busk-familien nu finde ud af, hvor livet skal leves fremadrettet. Og det bliver formentlig et farvel til Risskov, hvor Martin Busk og hustruen har levet hele deres liv.

”Det har været over stregen og under bæltestedet”

”Vi elsker Risskov. Det vil vi altid gøre, og vi har et tilhørsforhold til Risskov, som aldrig vil forsvinde. Men vi er i gang med at bygge Nicolinehus på Aarhus Ø, som vi har lagt mange kræfter i, vi har en bolig derinde, som vi på et tidspunkt agter at flytte ind i. Nu kan det være, at det tidspunkt bliver fremrykket lidt mere end forventet. Jeg tror, vi flytter ind, når det står færdigt i 2022. Det bliver rigtig godt - har jeg hørt,” griner han velvidende, at det er hans eget, store prestigeprojekt.

faktaboks: SAGEN KORT

En lokalplan fra 2017 tillader ikke udstykning af den ca. 3.000 kvadratmeter store grund på Rolighedsvej 16A. Med den nye lokalplan ville ejerne dele grunden i to og bygge et stort, nyt hus på den ene grund, mens Strandhuset på den anden skulle renoveres og tilbygges.

Sagen har vakt massiv kritik fra lokalsamfundet og diverse borgergrupper, som protesterer over ændring af en få år gammel lokalplan. Desuden frygter de, at byggeriet vil skæmme strandparken og den bevaringsværdige bygning. Ved den offentlige høring blev der indsendt 180 høringssvar – størstedelen meget kritiske.

Politisk har sagen splittet byrådet, og beskyldninger om vennetjenester og underhåndsaftaler mellem rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), og Martin Busk har tidligere præget debatten. Kommunens jurister afviste dog, at rådmanden var inhabil i sagen.