Fem udviklingstendenser i danskernes madkultur

Hvert år undersøger Madkulturen, der er en videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, danskernes madvaner. Det særlige ved år 2021 har været, at fællesskabet er kommet mere i centrum – også når det gælder vores madvaner. Men på samme tid går vi mindre op i maden og madlavningen. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det ende med at svække vores madkultur.

»Modsat tidligere år har vi haft meget brug for at samle os omkring måltider og traditioner. Corona har helt sikkert sat sine spor på resultaterne, da vi over hele linjen går mere op i de madtraditioner, vi kan holde derhjemme. Et eksempel er fastelavnsbollen, der er steget med 13 procentpoint siden 2017 – altså før corona. Desværre ser vi også, at mange savner selskab, når de spiser aftensmad, og det resulterer i mere usund mad,« fortæller Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, i en pressemeddelelse.

De fem tendenser

Derfor bliver udfordringen i de kommende år at forene fællesskabet om måltidet med fokus på god mad og madlavning – to ting, der går hånd i hånd i en stærk madkultur. På baggrund af årets undersøgelse, fremhæver Madkulturen fem udviklingstendenser, der har præget den danske madkultur i det forgangne år.

1. Fællesskabet er blevet vigtigere

I kølvandet på coronapandemien er samværet om måltidet blevet endnu vigtigere og danskerne foretrækker i stigende grad at spise med andre. Men til trods for dette, spiser en fjerdedel af danskerne alene på en typisk aften. Danskerne har haft masser af gæster, og hvert 6. måltid indtages sammen med gæster. 41 pct. af vores gæstemåltider i weekenden ledsages også af alkohol.

2. Madtraditioner er blevet vigtigere

Ud over at mødes i fællesskab om et måltid mad, har vi også i højere grad haft behov for at samle os om traditioner. Her har corona helt sikkert sat sit præg, for vi går nemlig nu i højere grad op i de madtraditioner, vi kan holde derhjemme. I Danmark er der fem måltidstraditioner ved højtiderne, hvor fællesskabet om maden spiller en særlig rolle: Julemiddagen, julefrokosten, påskefrokosten, Valentinsdag og Mortensaften. Julemiddagen er den tradition i vores madkultur, som har tilslutning fra flest danskere. Her spiste 88 pct. en traditionel julemiddag sidste år.

3. Det hjemmelavede måltid i frit fald

Når man kigger på danskernes madvaner, så spiller aftensmåltidet stadig en særlig rolle i den danske madkultur. Næsten alle spiser aftensmad på en typisk aften (97 pct.), og et stort flertal ser aftensmaden som dagens hovedmåltid. En af de største ændringer er til gengæld omfanget af hvor meget hjemmelavet mad, vi laver. Det hjemmelavede måltid havde en kort opblomstring under corona-nedlukningen i 2020, men har ellers været støt faldende. De hjemmelavede måltider er faldet med 11 procentpoint siden 2015. I stedet køber vi mere takeaway og flere færdigretter.

4. Takeaway boomer – også som gæstemad

Takeaway begynder i højere grad at erstatte det hjemmelavede måltid, men det er ikke kun, når det skal gå hurtigt i en travl hverdag. Vi går nemlig gerne på kompromis med madlavningen for fællesskabets skyld, når vi har gæster. Mad udefra er blevet en mere acceptabel måde at tage sig godt af sine gæster på. Hele 17 pct. af gæstemåltiderne i weekenden består af takeaway, mens det i 2017 kun gjaldt 7 pct.

5. Mobilbrug ved aftensbordet vinder frem

Fjernsynet har danskerne længe gjort brug af ved aftensmåltidet, og i 2021 ser lidt over hver tredje dansker fjernsyn under måltidet. Dette er på samme niveau som i 2017. Anderledes ser det ud med brugen af mobiltelefoner under aftensmåltidet, hvor der siden 2017 er set en stigning fra 5 til 8 pct. af danskerne, der bruger deres mobiltelefon under aftensmåltidet. Det er de unge, der trækker udviklingen og derfor er der en mulighed for, at denne tendens i fremtiden vil blive mere og mere udbredt.