Fortsæt til indhold

17,4 millioner plus en buffer fra Syddjurs Kommune

Det var et par fejl i den økonomioversigt for det kommende byggeri i Knebel, som Adresseavisen præsenterede i sidste uges udgave. Læs med herunder

Samfund

Lokalavisen kunne i sidste uges udgave af Adresseavisen Syddjurs fortælle historien om, at Knudepunktet som skal forbinde Molsskolen og Mols Hallen, atter er tilbage i god gænge, og at forventningen er, at første spadestik kan tages inden sommerferien.

Orienteringen om de økonomiske forhold var imidlertid ikke helt korrekt, så her følger en korrektion.

I forhold til Syddjurs Kommunes bidrag, så er det sådan, at der frem til 2022 er afsat i alt 17,4 mio. til den kommunale andel og medfinansiering af Knudepunktet. Pengene er afsat på henholdsvis FI-udvalgets som PUK-udvalgets anlægsbevillinger.

Byrådet har yderligere afsat 2,5 mio. kr. i Budget 2023 som buffer og støtte til den videre fundraising.

Endvidere har Tved Sparekasses Fond har pungen op af lommen endnu engang og bidraget med yderligere 700.000 kroner, så Sparekassefondens andel i alt lyder på 2,2 mio. kroner.

FAKTA

Knudepunktet kort:

Den samlede anlægssum er på godt 40 mio. kr., som kommer fra Syddjurs Kommune, Tved Sparekasses Fond, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Nordea-fonden, NRGIs Værdipulje, Rønde Sparekasses Jubilæumsfond samt erhvervssponsorater og private donationer

Lokale og Anlægsfonden har støttet med 7 millioner kroner, mens Nordea-fonden har støttet etablering samt liv og aktiviteter i og omkring Knudepunktet med 7.905.000 kroner

Realdania og A.P. Møller Fonden har sendt hver 5 millioner kroner efter byggeprojektet

Tved Sparekasses Fond har leveret 2,2 mio. kroner

Syddjurs Byråd har afsat 17,4 mio. kroner til et nyt børnehus og Knudepunktet frem til 2022 plus en buffer på 2,5 mio. kroner i 2023

Hertil kommer betydelige lokale sponsorater og indtægter fra indsamlinger mv.

Ejendomsfonden Knudepunktet:

I foråret 2018 stiftede Realdania sammen med bl.a. Borgerforeningen Mols, Mols i Udvikling og Syddjurs Kommune ’Ejendomsfonden Knudepunktet Mols’, som er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål

Fondens væsentligste formål er at bygge, vedligeholde og udleje Knudepunktet, som ramme for aktiviteter, der understøtter samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols og Helgenæs