Fortsæt til indhold

Der er noget med december

Hjerter slår fortsat i julemåneden

Samfund

Torsdag 10. september i det forgangne år kunne købmand Daniel Petersen åbne dørene til den nye REMA 1000 i Rønde.

Alle REMA 1000s butikker drives udelukkende på franchisebasis. Det betyder, at købmanden i den enkelte REMA 1000 er selvstændig og dermed personligt engageret og interesseret i både butikkens drift og kundernes tilfredshed.

”Vi har været meget tilfredse med vores begyndelse i Rønde. Det har faktisk været fantastisk at opleve, hvordan kunderne er strømmet til. Over al forventning, hvordan vi er blevet taget imod af lokalmiljøet,” lød det fra en tilfreds Daniel Petersen, mens han mellem jul og nytår gjorde sig parat til at overrække nytårsposer med lækkerier i til beboere og personale på Hos-pice Djursland.

25.000 fra KFI

Allerede inden jul var Daniel Petersen og hans crew fra REMA 1000 forbi Hospice Djursland med juleposer.

”Alle frie købmænd over hele landet har mulighed for at søge penge til juleaktiviteter hos Købmandsfonden KFI, der i år havde afsat 5 mio. kroner,” fortæller Daniel Petersen.

”Vi fik i REMA 1000 Rønde doneret 25,000 kroner, som gjorde det muligt at lave juleposer fyldt med julegodter til alle patienter på Hospice Djursland og juleposer til personalet.”

På grund af den store donation var der også penge til at lave nytårsposer for til alle beboere samt ansatte. Det blev til 54 poser i alt.

”Vi har også solgt juletræer i et samarbejde mellem Søbakkegaard og Møgelhøjgaard, som generede et overskud på 3.000 kroner, der ligeledes blev doneret til Hospice Djursland,” fortæller købmanden.