Fortsæt til indhold

MJT Container kåret til regionens bedste

Ansættelsen af akademiker Caroline Nielsen gav pote for MJT Container i Hadsten.

Samfund
csj

Målet var klart for MJT Container: Virksomheden ville vokse. Derfor ansatte Hadsten-firmaet en ny marketingansvarlig - nemlig den nyuddannede akademiker Caroline Nielsen, der har speciale inden for kommunikation. Hun skulle styrke kommunikationen med kunderne og virksomhedens digitale tilstedeværelse. Det lykkedes, og ansættelsen har betydet flere nye kunder og mersalg til nuværende kunder.

Det har betydet, at MJT Container blev kåret som Region Midtjyllands bedste til Akademikerprisen 2021. Hovedprisen som hele landets bedste gik til hjælpemiddelvirksomheden By ACRE.

Akademikerprisen uddeles af Akademikernes A-kasse og er sat i verden for at synliggøre vækstmulighederne i at ansætte akademikere.