Fortsæt til indhold

COVID-19: Syddjurs på vågeblus fra på mandag

På trods af relavtivt lav incidens er Syddjurs blandt de 69 kommuner, der nu skal følge skærpede retningslinjer frem til 3. januar

Samfund

Fra i morgen fredag kl. 16 er Syddjurs Kommune også omfattet af de skærpede lokale retningslinjer fra Regeringen og Sundhedsmyndighederne.

”Jeg bakker fuldt ud op, om de skærpede retningslinjer og opfordrer alle borgere til at følge dem, selvom Syddjurs Kommunes incidenstal er relativt lave sammenlignet med andre kommuners,” siger borgmester Ole Bollesen (S).

”Fra på mandag vil rådhusene være meget lidt bemandet. Kun medarbejdere med opgaver, der ikke kan klares hjemmefra digitalt, vil være tilstede,” supplerer Ole Bollesen.

De skærpede retningslinjer betyder blandt andet, at skoleklasser fra 5. klasse og opefter er sendt hjem fra på mandag og frem til og med 3. januar.

Det betyder bl.a.:

Folkeskolelever fra 5. klasse og op sendes hjem og modtager fjernundervisning.

Elever og kursister på voksen- og ungdomsuddannelser sendes hjem og modtager fjernundervisning.

Restauranter, barer og caféer lukker – der vil fortsat være mulighed for take away.

Idræts- forenings- og fritidsaktiviteter skal lukke ned for indendørs aktiviteter

Der må fortsat spilles fodbold udendørs, men kun i grupper á max 10 personer inkl. træner. Dette forsamlingsforbud gælder for alle. Undtagelsen, der gjorde, at børn og unge op til og med 21 år måtte være 50 personer forsamlet, gælder altså ikke i de berørte kommuner frem til 3/1-21

Lege- og badelande, idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre, spillehaller og kasinoer lukkes ned.

Videregående uddannelser omlægges til digital undervisning – eksaminer er undtaget.

Både offentligt og privat ansatte opfordres i videst muligt omfang at arbejde hjemmefra.

Kulturinstitutioner som teatre, koncertsale, spillesteder, museer, kunsthaller, biografer mv. skal lukke indendørs aktiviteter.

De omfattende tiltag for at stoppe smittespredningen kan ses her:

https://coronasmitte.dk/lokale-tiltag