Fortsæt til indhold

Få styr på FarmTracking

Djursland Landboforening inviterer til kursus med Carl Aggerbo fra Seges på Landbocenteret i Følle.

Samfund
gs

Med FarmTracking har du altid din mark- og sprøjtejournal lige ved hånden. Hvis du synes, at det lyder interessant, men ikke har helt styr på funktionerne i app’en, så kan du 11. januar kl. 13 komme på kursus i FarmTracking på Landbocenteret, Føllevej 4, i Rønde.

Her vil planteavlskonsulent i Djursland Landboforening Kristian Brøsted Pedersen og Carl Aggerbo fra Seges, give en introduktion til værktøjet, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med at registrere på din bedrift, og de kommer med råd og tips, der gør, at du får en optimal udnyttelse af programmet.

Det eneste, du skal gøre på dagen, er at medbringe mobiltelefon eller tablet samt dit login til Landmand.dk. Tilmelding er nødvendig og deltagelse i kurset er gratis for aktive medlemmer.

Der serveres kaffe undervejs.