Sofie og tre andre var lynhurtigt fremme ved hjertestop

Det er den 10. december, klokken er cirka 10.30, og Solveig Lund Kronborg i Bøstrup har fødselsdag. Et vennepar er dukket op med franskbrød, så Solveig sætter sig til bordet sammen med sin mand Niels Lund og venneparret.

Samtidig ikke langt derfra - cirka 900 meter i fugleflugt - tulrer 20-årige Sofie Fogh fra Vrangstrup rundt hjemme i familiens hus. Hun bager pandekager og taler samtidig med sin veninde over video-telefonen. Det er fredag, og veninderne skal i byen om aftenen, så naturligvis skal byturens tøj-situation lige afklares. Men pludselig afbryder telefonen opkaldet og giver sig til at larme.

Hurtig hjertemassage

Tilbage i Bøstrup får de to ældre ægtepar en bid af franskbrødet og hygger sig. Der går dog ikke ret lang tid, før hyggen afbrydes. Den mandlige ven føler sig pludselig skidt tilpas.

»Jeg bliver dårlig,« siger han to gange, før hans hoved falder ned på bordet.

Solveig og Niels’ barnebarn, som også er til stede, er hurtig på pletten og får manden ned at ligge på den bænk, han sidder på.

»Han har ingen puls,« siger barnebarnet, før han begynder hjertemassage.

Solveig og Niels ringer 112 og forklarer situationen.

Telefonen bimlede

Det er på dette tidspunkt i nabobyen, at Sofie Foghs telefon har cuttet veninden af og nu bimler og bamler. Et ganske kort sekunds forvirring afløses af klarhed hos den 20-årige kvinde.

»Alarm! Hjertestop! Vil du løbe,« siger telefonen.

Hun svarer ’ja’ og styrter op på sit værelse. Hun har dalret rundt kun iført t-shirt, så de første og bedste bukser i bunken kaster hun på i farten.

På vej ud af døren slår det hende:

»Pandekagerne!«

Hun har glemt at slukke for komfuret i al hast. Det fikser hun, og så går det ellers over stok og sten. Ind i bilen og afsted! Telefonen viser hende ruten, så hun skal bare koncentrere sig om at køre bilen.

Da hun når ind på vejen til Solveig og Niels’ hus, følger en anden bil efter hende. Den blinker med lysene. Hun kan regne ud, at tvillingeparret bagved nok har samme ærinde som hende.

Det har de, og de har en hjertestarter med. De banker på døren sammen og stikker hovedet ind.

»Det er hjerteløbere,« råber de og træder ind i køkkenet.

Fire hjerteløbere

Den ældre mand med hjertestop er i mellemtiden kommet til bevidsthed takket være barnebarnets hurtige indsats. Han er vågen, men dårlig. Derfor går Sofies indsats nu ud på at holde ham i snak og sørge for at holde en dialog i gang med mandens kone samt Solveig og Niels, for også at tage hånd om dem.

I samarbejde får de rykket rundt på møblerne, så der er nem adgang for ambulancefolkene, når de dukker op.

Inden da når yderligere en mand dog at ankomme. Også han medbringer en hjertestarter.

Efter hvad Sofie vurderer er cirka syv-ti minutter, ankommer ambulancen, og redderne herfra tager over.

Manden overlever.

Langt ude på landet

Historien ovenfor er Lokalavisen Favrskov blevet bekendt med, fordi Solveig og Niels har kontaktet avisen. Det har de af én årsag: Taknemmelighed!

»Vi vil gerne sige et hjerteligt tak til hjerteløberne. Jeg bliver helt rørt ved det. Det er da det vildeste, jeg har været udsat for. Vi bor ude på landet med én kilometer til landevejen. Tænk sig, at der ankommer fire hjerteløbere så langt ude på landet. Det er virkelig betryggende at vide,« siger Niels Lund.

Ægteparret kendte ingen af hjerteløberne, men kunne huske, at én af dem var en ung kvinde fra Vrangstrup, som var i færd med at bage pandekager. Det satte avisen på sporet af Sofie.

En rar oplevelse

Sofie Fogh, som til daglig er pædagogmedhjælper og lærervikar, har været tilmeldt som hjerteløber i to år. Den 10. december var dog første gang, hun var afsted som hjerteløber.

Det falder den unge kvinde meget naturligt at stille sig selv til rådighed på den måde.

»Jeg har gennemført flere førstehjælpskurser og føler, at jeg vil kunne gøre en forskel. Jeg kan ikke finde et argument for, hvorfor jeg ikke skulle være tilmeldt,« siger hun og tilføjer:

»Selvfølgelig skulle jeg lige gøre op med mig selv, at jeg vil kunne komme ud til døde folk - for det skal man jo kunne holde til - og det har jeg vurderet, at jeg godt kan håndtere.«

Hendes første oplevelse som hjerteløber har da heller ikke påvirket hende negativt efterfølgende. På vej hjem fra Solveig og Niels ringede hun til sin far og fik en snak, ligesom Hjerteløber-konceptet altid sørger for at følge op på de hjerteløbere, som har været afsted.

»Det har været en rar oplevelse at se, at konceptet virker - det, synes jeg, er betryggende. Jeg har jo selv bedsteforældre, og jeg vil være taknemmelig, hvis andre vil løbe for dem. Det giver da en tryghed at vide, at der er hjælp tæt på, for med hjertestop er det halve minutter, som er mega afgørende.«