Fortsæt til indhold

Ni nye medlemmer skal vælges til Folkeoplysningsudvalget

19. januar skal der findes ni nye forenings-medlemmer til Folkeoplysningsudvalget.

Samfund
csj

Folkeoplysningsudvalget i Favrskov Kommune består af 11 medlemmer, og onsdag 19. januar klokken 19 er der valg til udvalget. Mødet foregår i Kulturhuset InSide i Hammel.

Udvalget er sammensat på følgende måde:

  • To byrådsmedlemmer, som vælges af byrådet.
  • To medlemmer vælges af foreninger indenfor den folkeoplysende voksenundervisning.
  • Syv foreningsmedlemmer: De fire fra sports- og idrætsforeninger, to fra spejderne, et fra andre foreninger.

På valgmødet skal der vælges medlemmer og stedfortrædere fra aftenskolerne, idrætsforeningerne, spejderne og andre foreninger.

Godkendte folkeoplysende foreninger hjemmehørende i Favrskov Kommune, der det seneste år inden valget har fået tilskud efter folkeoplysningsloven eller har fået anvist lokaler til folkeoplysende virksomhed, kan deltage i valgmødet og foreslå kandidater. Der er sendt indbydelse til valgmødet direkte til de foreninger, der er godkendt efter folkeoplysningslovens bestemmelser, oplyser Favrskov Kommune.

Foreninger, der herudover mener sig berettiget til at deltage i valgmødet, kan kontakt Børn og Kultur og få tilsendt indbydelse og tilmeldingsblanket.

Højst én repræsentant for hver forening kan deltage i mødet, som kræver tilmelding senest 12. januar 2022.