Vægten snyder aldrig ...

Stefan Broxgaard har altid fra de tidlige teenageår været en stor dreng i fysisk forstand. Den tidligere Thorsager gut, der nu bor i Pindstrup, var i ungdomsårene klassens tykke dreng, og sådan fortsatte det i voksenlivet.

Den nu 36-årige lastbilchauffør tænke ikke meget over, hvad han puttede i munden. Bare det smagte godt, og der var rigeligt, var det fint for ham.

”Jeg havde det egentlig okay med det og havde accepteret, at sådan var det for mig. Fysisk og mentalt svækkede det mig ikke,” fortæller Stefan Broxgaard over en danskvand på hjemadressen i Pindstrup, hvor stuens ene hjørne bærer præg af hans store passion for motorsport.

Han er netop ved at klippe film nummer seks i serien ’The World Is Our Playground’, som senere på året skal vises på det store lærred i Kom-Bi i Hornslet, som de fem forrige er blevet det.Stefan Broxgaard er selv mastermind på alle dele af filmen fra planlægning, aftaler, filmoptagelser og til klipning. Som tidligere motocross kører vil han gerne fortælle nogle af de mange historier, som motorsporten er så rig på i Danmark, Norden og i Europa. Hans netværk er stort, og derfor står gode kammerater parat til at hjælpe, når han får en god idé til en filmoptagelse. Ikke mindst i Spanien er vennerne klar med en seng, lidt mad, skulderklap og hjælp til at skyde film ude i bjergene.

Basse på 189 kilo

Et eller andet må imidlertid have ligget og rumlet i Stefan Broxgaards hoved sideløbende med, at han lavede film, var fint glad for livet og passede sit arbejde.

”Jeg kan ikke sige det så præcist, men da jeg en dag vejede mig og så, at vægten sagde 189 kilo, gik det op for mig, at sådan kunne det ikke fortsætte. Det var for voldsomt, også når jeg så billeder af mig selv. Skulle jeg have en fremtid, skulle jeg hanke op i mig selv,” siger han.

Med hjælp fra en god veninde, der kendte noget til kost og træning og også gerne selv ville have færre kilo på kroppen, kom han i gang med at træne i motionscenter i Auning Idræts- og Kulturcenter.

”Min veninde hjalp mig til at komme godt i gang og blive ved. Når jeg vejede mig, kunne jeg heldigvis se fra gang til gang, at jeg tabte mig, godt nok ikke meget - samtidig med, at jeg blev langt mere bevidst om min kost. Det gik langsomt, men der skete noget, og derfor var jeg i hele forløbet motiveret for at fortsætte.”

40 kilo lettere gik Stefan Broxgaard siden til sin læge og bad om at komme i betragtning til en maveoperation på Skjejby.

”Jeg havde ved træning og omlægning af min kost tabt de ti procent af min kropsvægt, som er kravet for at komme i betragtning til en maveoperation, så de, der siger, at jeg har snydt på vægten på grund af operationen, ved ikke, hvad de snakker om.”

104-105 kilo

I dag ligner Stefan Broxgaard en sylfide sammenlignet med for godt to år siden. 104-105 kilo har vægten vist siden november 2019.

Han er blevet strammet op overalt, fedt er blevet konverteret til muskler, og ansigtet er ikke længere kuglerundt. Proportionerne sidder bare i skabet.

”Det har da været hård omgang, og jeg skal fortsat vænne mig til at se mig selv i spejlet. Det sidste har faktisk været sværere end jeg lige troede, det er ret så grænseoverskridende,” lyder det smilende.

”Maveoperationen har betydet mindre plads i maven, og derfor skal jeg tænke over, hvor meget jeg spiser. Jeg kan klare, hvad der svarer til en deciliter, så efter to kartofler og en halv hakkebøf, er der fyldt op. Herefter skal der gå en time, før jeg kan fortsætte. Jeg sammenligner min mavesæk med tanken på en bil, den kan også rumme et vist kvantum, før den løber over.”

Sukker er helt bandlyst.

”Spiser jeg en kage med for meget sukkerindhold, får jeg det skidt med hovedpine og kvalme, så jeg må lægge mig.”

Yoghurt juleaften

Stefan Broxgaard husker fortsat med gru, hvordan han juleaften måtte nøjes med et bæger youghurt og andet flydende føde, mens familien mæskede sig med traditionel julemad ad libitum.

”Det var kort tid efter operationen, så jeg kun måtte spise flydende kost. Det var ikke så sjovt,” griner han højlydt. I dag fremstår han i en trimmet udgave. Motion dyrker han fortsat.

”Jeg har købt både en mountainbike og en racercykel, så jeg får cyklet en del kilometer og har det godt med det. Jeg er overrasket over, hvor meget jeg egentlig kan klare.”

Den nuværende vægt er blevet hans ’kampvægt’. Den skal ikke længere ned.

”Kroppen har vænnet sig til, at 104-105 kilo er min vægt, og den har jeg intet problem med at holde.”

Nul sødsupperi

Stefan Broxgaard betakker sig for, at hans personlige historie skal lyde som det rene og skære sødsupperi i ’Alt for dåser’ eller lugte af en ’krøblinge-historie’ i den bedste sendetid på stuens femte væg.

”Ved du hvad, beslutningen om at gøre noget var helt min egen, da jeg vejede 189 kilo. Der var ikke andre til at fortælle mig, at jeg skulle ændre mit liv. Det lykkedes for mig, og det kan det også gøre for andre. Det handlede for mig om, at jeg erkendte mit problem og havde viljen til at løse det. Jeg vil tro, at mange andre vil kunne gøre det samme, men det kræver støtte fra gode venner og veninder og forståelse i dine omgivelser.”