Fredet vandværk skal huse gåderum
Vandcenter Djurs og Grenaa Egnsarkiv i samarbejde med gådedesignerne i firamet HV?M. Penge bevilget af arv fra tidligere grenaaenser
”KLONK! Bag jer hamrer trædøren til vandværket i, og I har nu kun én time til at løse gåderne i fællesskab. Kun I kan nu forhindre, at en dødelig gift spreder sig ud i grundvandet, så hvordan vil I arbejde sammen?”
Sådan præsenterer gådedesignerne bag det nystartede firma HV?M - ja, sådan staves det, men det skal jo også være ret så gådefuldt - hvad der skal ske i starten af 2021. Går alt som det skal, bliver det gamle vandværk i Anlægget neden for Bavnehøj indrettet som gåderum, efter at Vandcenter Djurs har søgt Norddjurs Kommune og har fået godkendt en ansøgning fra arvepuljen efter Svend Carlo Svenningsen. Arven efter den tidligere grenaaenser, der døde i Flensburg, men aldrig glemte Grenaa, skal anvendes til formål, der er målrettet børn og unge i Grenaa - og her mener initiativtagerne, at projektet passer som fod i hose.
”Vi har ofte talt om, at det kunne være fantastisk at få den fine, gamle vandværksbygning i Anlægget i brug og har selv haft flere ideer oppe at vende i forhold til at benytte det til skoletjenesten. Derfor gav det virkelig god mening, da vi blev præsenteret for HV?M’s projektforslag,” siger direktør i Vandcenter Djurs, Henrik Jordalen.
”Et vandværk er centralnerven i ethvert samfund, og rent vand er oftest noget, som vi tager for givet. Derfor vil vi nu med gådedesign, samarbejdsspil og adfærdspsykologi lade spillerne forstå og mærke vandets betydning for os mennesker ved at omdanne det gamle vandværk om til et moderne gåderum,” siger Søren Hansen, til daglig innovationschef hos Viden Djurs, men i dette tilfælde chef for firmaet HV?M, der udtænker og bygger gåderum, gåde-gåture og mysterier til læring og undervisning - og her menes der så undrevisning - i byer over hele landet.
Undrevisning
”Med gåderum som dette vil vi netop “undrevise” frem for at undervise, idet vandværket skal få os alle til at undres over vandets betydning for et samfund og for den enkelte. Parallelt med gåderummet vil vi også skabe en gåde-gåtur i Grenaa by for unge, så en hel skoleklasse kan blive inddraget i historien,” siger Søren Hansen.
Kernen i Vandværket bliver at bruge gådeløsning som pædagogisk greb, så eleverne som spillere skal bruge alle deres forskellige kompetencer for at løse gåderummets opgaver. Gåderne bliver en kombination af logiske, sansebetonede og mekaniske gåder, der kræver samarbejde, viden, snak og at se og lytte til verden på nye måder. For eksempel at omdirigere vand til de rigtige rør, tage stikprøver eller lugte sig frem til den rigtige modgift mod forureningen af vandet. Alt sammen imens spillerne lærer om vandets betydning for ikke blot Grenaa by, men for hele verden, og samtidig bliver klogere på, hvordan de arbejder sammen som hold.
I første omgang vil gåderummet i Vandværket være målrettet grundskolens ældste årgange samt de gymnasiale uddannelser, men det er også idéen, at gåderuten på sigt vil kunne benyttes af turister og familier.
Bag Vandværket står Vandcenter Djurs, Grenaa Egnsarkiv og gådedesignerne fra HV?M.
Mange planer
Gennem årene har der været mange planer - blandt andet om at indrette et spillested i den fredede vandværksbygning, som man ikke længere har brug for i det daglige for at levere vand i hanerne i Grenaa.
”I Norddjurs Kommune synes vi, at det her er en god idé, som fortjener at få en chance - og derfor er der i Kultur og Fritidsudvalget enighed om at bevilge penge fra arven efter Svend Carlo Svenningsen. Der er stadig penge at søge, hvis andre kommer på banen, men der skal også sættes penge af til et blivende kunstværk,” siger chef for kultur, biblioteker og fritid, Trine Grejsen.
Splittede politikere
En arv kan ikke kun skabe splid i selv de bedste familier - den kan også splitte de lokale politikere i kommunalbestyrelsen i Norddjurs. Og det gjorde den, da politikerne skulle bestemme, hvad arven skulle bruges til.
Den politiske strid gik på, hvordan pengene fra afdøde Svend Carlo Svenningsen skal bruges. Svend Carlo Svenningsen blev født i Grenaa 16. april 1921. Han døde i 2013 i Flensborg i Tyskland uden livsarvinger - og han testamenterede 1,177 mio. kr. til Grenaa Kommune - med den betingelse, at arven skal anvendes til formål, som bestemmes af den til enhver tid valgte borgmester i samråd med kultur- og fritidsudvalget.
Det harmonerer dog ikke med den kommunale styrelseslov, fordi borgmesteren ikke har plads i dette udvalg. Han har lov til at følge møderne, har taleret - men ikke stemmeret. Og han kan heller ikke omgøre en udvalgsbeslutning.
Derfor har processen rundet Kommunernes Landsforening, der har givet Norddjurs Kommune - som så har taget over efter Grenaa Kommune, som eksisterede, da testamentet blev udformet.
Hvad skal de bruges til?
Og hvad skal pengene så bruges til?
Venstres formand for udvalget for området, Lars Østergaard, foreslog et kunsthus ved Kulturhuset Pavillonen. Begrundet med, at der ikke er et ordentligt udstillingshus i Grenaa, fordi lysindfald ofte skaber problemer ved udstillinger i Baunhøj Mølle.
Det blev dog imødegået af socialdemokraten Bente Hedegaard, som ikke ville gå med til, at der skal bruges afledte driftsudgifter til et kunsthus.
”Det har vi ikke midler tid, og jeg må minde om, at der er tale om en engangsarv. Et kunsthus vil være udmærket, men sæt det dog på folkeaktier - som da Auning Kart Park blev til.
Til børn og unge
SF’s Aleksander Myrhøj mente, at man skulle se på Svend Carlo Svenningsens ønske om at tilgodese børn og unge. Og han vil glæde sig til at se de kommende ansøgninger fra denne gruppe. Og mente, at et kunsthus ville være for smalt et projekt. Karoline Bergkvist Søgaard, (S), ønskede heller ikke varige udgifter efter arven, men støttede ideen om at lade op til 200.000 kroner bruge på et enkeltstående værk og resten til puljemidler,
”Pavillonen skal koncentrere sig om musik. Et kunsthus vil koste os penge, og arven er en ekstraordinær indtægt, som vi ikke kan bruge på skoler og plejehjem,” sagde SF’s Mads Nikolajsen.
Da også DF’s Diana Skøtt Larsen tilsluttede sig forslaget om 200.000 kroner til ét værk og resten i puljer, var flertallet for denne løsning i hus.
Også selv om Venstres Lars Østergaard replicerede, at man burde kunne finde penge til de udgifter, der følger med et kunsthus. Og Liberal Alliances Michael Vejlstrup ikke mente at have set kø af fotograferende turister ved Arnoldi-skulpturen på Randersvej.
På sit møde besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF at stemme for det forslag, Mads Nikolajsen fra SF havde fremsat i økonomiudvalget, nemlig at arven anvendes til glæde for børn og unge i Grenaa.
Det skal ske i form af en række mindre projekter, begivenheder eller installationer. Samtidig skal der sikres et beløb til en blivende installation.
Fremover bliver det sådan, at der kan ansøges fra 0,2 millioner kroner til en blivende installation, mens de resterende midler, som udgangspunkt 0,97 millioner kroner, placeres i en pulje under kultur- og fritidsudvalget. Herfra kan borgere med projekter løbende ansøge.