Bommene skulle have været oppe inden ulykken

Bommene lå i græsset ved siden af letbaneoverkørslen, da den norske bil kolliderede med letbanen ved Albøge. I bilen sad en norsk familie. Den 34-årige far og hans syvårige søn mistede livet i mødet med letbanen, mens en mor på 32 år og en seksårig datter blev kvæstet, men overlevede. Nu har Berlingske via aktindsigt fået et indblik i, hvad der er op og ned med de manglende bomme.

De ligger stadig og venter på montering. Kabler stikker frem hist og pist som det synlige tegn på, at der stadig er arbejde at udføre. Og i vejkanten minder nu tørrede buketter, bamser og en sidste hilsen til de dræbte fra deres familier om den tragedie, som fandt sted på stedet.

Ulykken fandt sted lørdag 6. juli, og efterfølgende undrede flere af beboerne i området sig over, at der ikke var bomme ved overskæringen. Allerede i de forhandlinger, der har stået på om strækningens opgradering har anlægsmyndighederne erkendt, at der var problemer med oversigtsforholdene på stedet - det fremgår af det referat, som blev skrevet efter møder mellem lodsejere, kommuner og banemyndigheder.

Problematisk overkørsel

”Flere lodsejere påpegede det problematiske i den fremtidige adgang på det offentlige vejnet via kommunevejene Ridderlundvej, Hallendrupvej og Albøgevej frem til den offentlige overkørsel nr. 102 grundet svinget mellem kommunevejene Albøgevej og Hallendrupvej. Ligeledes blev det påpeget, at oversigtsforholdene på kommunevejen Banevej ikke var optimale. Anlægsmyndigheden bekræftede, at svinget mellem kommunevejene Albøgevej og Hallendrupvej er problematisk og påpegede, at den fremtidige vejadgang retteligt bør være via kommunevejen Banevej,” hedder det i referatet om overskæringen, der blev etableret helt tilbage i 1874, da jernbanen blev anlagt.

Ulykken skete på Albøgevej, og den har fået Dansk Jernbaneforbund til at efterspørge en national handlingsplan for, hvordan man sikrer alle jernbaneoverskæringer i Danmark.

”I 2017 blev der registreret 135 såkaldte ’nærved påkørsler’, som betyder, at en lokofører har været tæt på at køre ind i en person eller et køretøj. Der er desuden et stort mørketal forbundet med det, fordi det ikke er alle, der får indberettet, når det sker. Det betyder, at det er ved at gå galt flere gange om ugen, og det går simpelthen ikke,” siger Simon Bauer, der er kommunikationschef hos Dansk Jernbaneforbund, til Politiken.

Tal fra 2017 viser, at der i Danmark er op mod 1.255 jernbaneoverkørsler. Blandt dem var 314 uden sikring, altså uden lyd, lys eller bomme, mens 158 overkørsler var sikret med lys og lyd. Overkørslen ved Albøge hører til sidstnævnte kategori.

Ikke nået i mål

I 2009 blev det besluttet i Folketinget, at alle overkørsler uden nogen form for sikring på Banedanmarks net skulle sikres eller nedlægges inden udgangen af 2018. Men projektet er endnu ikke i mål, og det møder kritik fra Dansk Jernbaneforbund.

”Der er blevet bevilget en stor sum til projektet, som skulle have været færdigt for længst. Vi synes derfor, at det er kritisabelt, at Banedanmark ikke er færdige endnu,” siger Simon Bauer til Politiken.

Hos Banedanmark forklarer anlægsdirektør Steen Neuchs, at projektets forsinkelse skyldes tekniske udfordringer.

”Det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende med forsinkelser, men mulighederne har ikke været til stede, fordi vi har været afhængige af signalprogrammets udrulningsplan, som blev forsinket og derfor også har forsinket noget af arbejdet med overkørslerne,” siger han til Politiken.

Han forklarer, at Banedanmark indtil videre har nedlagt eller opgraderet 250 usikre overkørsler, og at der vil blive nedlagt yderligere 39 i slutningen af 2019, og de 12 sidste bliver nedlagt senest i midten af 2020’erne.

Skulle have været monteret

Nu har Berlingske fået indsigt i nye oplysninger, som viser, at bommene efter planen skulle have været sat op 1. juni – altså fem uger før ulykken skete.

Ulykken fandt sted ved en jernbaneoverkørsel på en strækning, som Aarhus Letbane tog i brug i maj. På ulykkestidspunktet var der installeret et advarselssignal med lys og lyd, som gør trafikanter opmærksomme på tog. Ifølge Banedanmark virkede signalet på ulykkestidspunktet.

Da ulykken skete, var man dog i gang med at sikre strækningen yderligere for at give togene mulighed for at køre hurtigere, da det giver mulighed for flere tog på banen. Planen er, at letbanetogene i fremtiden skal køre 100 kilometer i timen på strækningen mellem Grenaa og Ryomgård - i stedet for den nuværende tophastighed på 75 kilometer i timen. Denne sikring kræver stribede bomme, der advarer biler, gående og cyklister om toget.

Og man har længe været i gang med at sætte bomme op på overskæringen – alt for længe, hvis man spørger beboerne i området.

Gør det ikke færdigt

”Der er det galt, at de bomme ikke er blevet sat op. De har arbejdet på den jernbaneoverkørsel i op mod to år uden at blive færdige med at opstille et par bomme. Det er det samme på de andre overkørsler mod Grenaa. Arbejderne kommer og går uden at gøre arbejdet færdigt nogen steder. Hvor svært kan det være? Det er ikke mere end fire uger, siden jeg spurgte to arbejdere, om det var meningen, at jeg skulle slås ihjel her en dag,” har Anders Høegh, der bor i området, tidligere sagt til Berlingske.

Aarhus Letbane blev indviet i december 2017 og kørte for første gang på strækningen fra Aarhus til Grenaa i maj 2019 – en måned før ulykken skete.

Men bommen skulle efter planen allerede have været sat op på den pågældende strækning fem uger før ulykken. Det skriver Banedanmark i en mail til Berlingske.

”Bommene på banen sættes udelukkende op, for at Aarhus Letbane skal kunne køre 100 km/t, som kræves for at kunne servicere to tog i timen på strækningen. I den forbindelse havde Banedanmark i samarbejde med Aarhus Letbane planlagt, at overkørslerne mellem Ryomgård og Grenaa successivt skulle ibrugtages senest 1. juni 2019, afhængigt af at alle myndighedsgodkendelser var på plads,” oplyser Banedanmark og understreger, at sikkerheden på ulykkestidspunktet levede til de krav, der stilles.

Sat på standby

Arbejdet med at opsætte bomme blev dog sat på standby. Det skyldes, at Aarhus Letbane i løbet af foråret 2019 overtog ansvaret for Grenaabanen, som indtil da har været Banedanmarks.

Aarhus Letbane skulle godkendes som såkaldt infrastrukturforvalter, og denne proces forsinkede arbejdet med at sætte bomme op på strækningen, som blev udsat til 1. oktober 2019. Arbejdet med bommene blev sat på pause i tre måneder.

En aktindsigt til Berlingske viser, at Aarhus Letbane overtager ansvaret omkring 1. april 2019, og Banedanmark stopper arbejdet med at sætte bomme op, da Aarhus Letbane som ny forvalter nu skal søge om at fortsætte arbejdet. Ansøgningen sender Aarhus Letbane dog først til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 26. juni.

Til spørgsmålet om, hvem der havde ansvaret for sikkerheden på det pågældende tidspunkt, skriver Banedanmark til Berlingske: ”Aarhus Letbane har som infrastrukturforvalter ansvaret for drift, vedligehold og sikkerhed på Grenaabanen.”

Sender aben videre

Aarhus Letbane sender derimod aben videre og peger derimod på, at selve opsættelsen af bommene er Banedanmarks ansvar.

”Aarhus Letbane har søgt om godkendelse af alle overkørsler på Grenaabanen. Overkørslen 102 er sikkerhedsgodkendt til 75 km/t, og på det grundlag er Aarhus Letbane ansvarlig som infrastrukturforvalter. Hastighedsopgraderingen, hvilket indebærer etablering af bomme, for at Aarhus Letbane kan øge hastigheden til 100 km/t, er under Banedanmarks ansvar,” oplyser Aarhus Letbane i en mail til Berlingske.

Havarikommissionen er i gang med at kulegrave sikkerheden på overkørslen. Dette arbejde kan tage både uger og måneder at gennemføre.