Hamborg er atter på skinnerne

Engang var det en by, de fleste danskere susede forbi på vej til sydens sol og varme eller de stejle skipister. Men det har ændret sig og år for år stiger antallet af danske gæster i Hamborg, som fortjener at være kendt for andet end at rumme en tunnel under og en bro over Elben, hvorfra man har et kig ind over en af Europas travleste containerhavne.

Med letbanens åbning er det atter muligt at komme til den nordtyske storby fra Djursland på skinner, men man må godt nok sige, at det ikke er blevet en lettere rejse, når DSB nu er blevet afløst af Aarhus Letbane på den første strækning.

For hvad er det dog for et tog, som letbanen har valgt til strækningen?

Problemerne viste sig allerede ved afgang fra Grenaa. En sjællandsk skoleklasse havde sovet sammen med hajerne i Kattegatcentret og havde taget turen fra havnen til stationen på gåben.

Sådan en tur kan godt kalde på et toiletbesøg, men som bekendt har letbanens daværende ledelse uden protester fra politikerne valgt et tog uden toiletter, så små og store måtte holde sig på turen til Aarhus.

Og hvor skulle skolebørnene - og alle de andre passagerer - opbevare tasker, kufferter, soveposer og liggeunderlag på turen? Letbanetoget er ikke udstyret med hylder til bagage.

Og såmænd heller ikke noget så simpelt som en affaldsspand til bogstaveligt talt at tage skrællen efter den spiste banan.

Så letbanen er faktisk ikke særligt godt rustet til at sende togrejsende ud i den store verden via Aarhus.

Ingen service ombord

Nostalgikere mindes endnu da man fra Aarhus kunne tage sydpå i togsæt fra Deutsche Bahn - med mulighed for at købe mad og drikke undervejs.

I dag er der kun DSB og IC3 tilbage - helt uden salg fra andet end en automat med kolde vand til den fire og en halv time lange tur til Hamborg, så før togafgang ser man på stationen folk forsøge at holde styr på bagage, billetter, børn og kaffekrus - ikke en helt let opgave ser det ud til.

Vel fremme på Hamburg Hauptbahnhof kan man så med et stik i hjertet se de tyske ICE-tog køre i alle andre retninger end nordpå mod Danmark.

Og glæde sig over at være kommet til en by, der har så meget at byde på for sine gæster. Et godt sted at starte sin Hamborgtur er i Hafen City - en ny bydel, hvor byggekranerne stadig er på arbejde på et projekt, hvor den gamle, indre havn er blevet et stort rekreativt område med havnepromenade, caféer, butikker, boliger, Elbphilharmonien og de gamle områder Speicherstadt og Fischmarkt, der giver minder om, hvordan havnens liv så helt anderledes ud end i dag.

Et kapitel for sig

Elbphilharmonien er et kapitel for sig. Seks år var byggeriet forsinket og prisen blev tredoblet og endte på svimlende 6,5 milliarder danske kroner, men nu har Hamborg fået et nyt vartegn. Og det er glemt, at kritikken var hård - både da byggeriet stod på og stod stille, for selvfølgelig skulle der advokater ind over for at udrede trådene mellem arkitekter, bygherre og rådgivere - og imens steg priserne for børnepasning, så mange i byen rystede på hovedet.

Man kan sige, at Elbphilharmonien er ny musik på gammel kakao - for oven på et gammelt pakhus i røde mursten fra 1960’erne har de schweiziske stjernearkitekter Herzog & de Meuron placeret et koncerthus med bølgeformede vinduer og en bølgeformet tagprofil.

Og med hvilken akustik. Man kan høre detaljer i en grad, som gang på gang imponerer. Den japanske lyddesigner Yasuhisa Toyota, der også sørgede for akustik i DR Koncerthuset i Ørestad, har designet de bølgende vægge under et kuplet loft i i den store koncertsal, hvor 2500 mennesker på flere niveauer kan nyde filharmonikernes anstrengelser på en scene, som naturligvis kan hæves op og ned. Den står på 362 lydisolerede ’fjedre’, så den lydmæssigt er isoleret fra resten af huset.

En tur i ”rugbrødet”

En god og anderledes måde at opleve Hamborg på som turistby, er at stige på Waterkant Touren, der kører rundt i kendte og ukendte dele af byen i VW T2 - i Danmark kendt som et ”rugbrød”, men i Tyskland som en ”Bulli”. For eksempel til bydelen Wilhelmsburg, der egentlig er en ø i Elben, og hvor man kan besøge et af de flaktårne, som Hitler efter engelske bombardementer af tyske byer, besluttede at opføre som gigantiske betonklodser, der både rummede antiluftskyts og beskyttelsesrum til 30.000 mennesker.

De fleste af disse enorme bunkere er væk i dag, men i Wilhelmsburg kan man kigge ind og komme højt op og få kig ud over byen, for man har etableret energiproduktion i form af solceller og varmtvandsforsyning fra bunkeren.

Hamborg må for anden sæson se i øjnene, at byen heller ikke denne gang kan tilbyde sine gæster at se fodbold på Bundesliganiveau. Det har gjort ondt at se den tidligere storklub HSV smuldre og se nedrykning i øjnene efter over et halvt århundrede som eneste tyske klub med udelukkende status som Bundesligaklub - og i første hug lykkedes det ikke at vende tilbage.

Der er dog stadig danske HSV-fans, som tager turen til det flotte Volkspark Stadion - men der er mere kult i at gæste Sct. Pauli på Millerntor i den hektiske bydel. Interessen for at være her, når de brune favoritter spiller, er dog blevet så stor, at det kan være svært for an dansker at sikre sig en billet.

Næststørst i Tyskland

Men så må man jo bare se sig om og besøge andre af Hamborgs attraktioner. Hamborg er den næststørste by i Tyskland og et fint bekendtskab. Byen er en af de rigeste i landet, hvilket man ret hurtigt fornemmer, når man besøger eksempelvis midtbyen. Her ser man mægtige gader, pompøse palæer, dyre butikker samt nye arkitektoniske højhuse og bygninger.

Når man tænker Hamborg, tænker de fleste også havn, og det er der ikke noget at sige til. Havnen i Hamborg er den næststørste i hele Europa og håndterer flere millioner containere.

Generelt er byen bare omgivet af vand, hvilket også kan ses på antallet af broer, der når op på omkring 2500. Byen har faktisk flere broer end Venedig, London og Amsterdam tilsammen.