Lærerfyringer trods samme ansøgertal

Ansøgertallet til Grenaa Gymnasium holder niveauet fra sidste år, men alligevel undgår man ikke fyringer på det lokale gymnasium.

”Ansøgertallet betyder, at vi kan oprette det samme antal 1. årgangsklasser som sidste år, men da elevtallet har været faldende de senere år, undgår vi desværre ikke at måtte afskedige lærere,” siger rektor på Grenaa Gymnasium, Helene Bendorff Kristensen.

Hun understreger, at fyringerne ikke vil betyde flere elever i klasserne.

”Der er ikke tale om en besparelse, men om en tilpasning i forhold til elevtallet.”

Helene Bendorff Kristensen oplyser også, at den ekstra halve million, som Grenaa Gymnasium fik tildelt som følge af efterårets finanslovsaftale, nogenlunde kompenserer for omprioriteringsbidraget i 2019. Omprioriteringsbidraget er en årlig toprocents besparelse, som et flertal i Folketinget siden 2016 har pålagt blandt andet alle offentlige almene gymnasier.

Helene Bendorff Kristensen mener, at der er flere grunde til nedgangen i antallet af elever. ”Der er for det første demografien. Ungdomsårgangene er blevet mindre. Dertil kommer kampagnerne for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, som måske også har en effekt her på Djursland. Man kan sige, at den indsats er lidt overflødig på Djursland, som i forvejen en høj frekvens af elever, der vælger erhvervsuddannelser,” påpeger hun.

”Måske er der også nogen, som fravælger STX, fordi de ikke ved, at STX er fuldt adgangsgivende til alle uddannelser, også dem med et naturvidenskabeligt indhold – fra medicin og bioteknologi over ingeniøruddannelserne til datalogi,” siger Helene Bendorff Kristensen.

Grenaa Gymnasiums rektor håber at tendensen med faldende elevtal kan bremses.

”Jeg mener oprigtigt, at den almendannende STX et klogt valg i en tid, hvor kravene til de unges evne til at omstille sig ikke vil blive mindre. Der er brug for at have en bred viden og kunne se tingene fra flere vinkler og der hjælper at uddannelserne på det almene gymnasium kombinerer viden fra forskellige fagområder,” siger Helene Bendorff Kristensen.

”De humanistiske fag, hvor man blandt andet læser skønlitteratur og filosofiske tekster, viden om kultur og sprog og et fag som historie giver viden og sammenligningsgrundlag, som er nødvendig, hvis vi skal løse de udfordringer verden står overfor. Man kan bedre være innovativ og tænke nyt, hvis man også har viden om verden og det værdigrundlag vi har bygget vores samfund på,” siger Helene Bendorff Kristensen.