Sommerhusejere protesterer mod 36 meter høj mobilmast ved Grenaa Strand

En 36 meter høj gittermast er ikke en populær nabo for nogle af de bedst placerede sommerhuse i Grenaa - området Klitten ved Grenaa Strand.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs har i august 2018 vedtaget igangsætning af planlægningen for en mobilmast på Kystvej 5 i Grenaa - kendt i lokalområdet for at rumme den nu lukkede ”Den Blå Kiosk”. Masten ønskes opstillet, da det ud fra en overordnet samfundsmæssig interesse er vigtigt, at teleinfrastrukturen til radiokommunikationsformål udvikles i takt med selskabernes dækningsforpligtelser, således at der skabes god mobildækning over hele landet.

Lokalplanen giver mulighed for, at mobilmasten etableres med en højde på maksimalt 36 meter. Mastens højde er nødvendig, hvis flere operatører skal have mulighed for at placere antenneudstyr på masten i henhold til mastelovens formål om at sikre mulighed for fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål.

Høringsperioden er nu afsluttet - og det er kritiske røster, der markerer sig i henvendelserne til kommunen.

”Sidst jeg var i området kunne min mobiltelefon godt bruges. Det er min opfordring til kommunen at man finder en anden løsning, og jeg har nogle spørgsmål. I forslaget til lokalplan står, at det skyldes dækningsforpligtelser. Det lyder som en meget åben formulering, men hvad er det i virkeligheden,” spørger Mikkel Willum.

Borgermøde på lørdag

Han er en af initiativtagerne til et borgermøde om den planlagte etablering af den 36 meter høje mast. Mødet holdes lørdag 19. januar klokken 10 på Hotel Havlund, der vil blive nabo til masten.

På mødet vil man gennemgå lokalplanforslaget og præsentere indsigelserne, ligesom der vil være en spørgerunde og en stillingtagen til, hvad næste skridt i sagen kan blive.

Mikkel Willum henviser i sit høringssvar til, at krav til telekomunikation er reguleret i EU for, at virksomheder og borgere har mulighed for at handle i det indre marked og være en del af samfundet og demokratiet.

”Men derfor er meningen og ånden vel ikke, at man overalt på stranden, i skoven og i klitterne og på heden skal have ret til 100Mbit?”, spørger han videre.

Han arbejder selv i en kommerciel virksomhed i forsyningssektoren, og det undrer ham, at der ikke henvises til en markedsanalyse der viser, at nogle udbydere faktisk vil benytte masten og garantere 100Mbit.

Hvem skal betale?

”Det må være relevant at tage i betragtning at man ikke investerer før nødvendigt, der sker jo også hele tiden en stor udvikling på området. Hvem skal betale anlægget, det er ikke nævnt nogen steder,” spørger han og peger på, at der allerede er fastnettelefoni i området, og måske kan de kabler bruges sammen med andre systemer til at forbedre dækningen.

Han efterlyser konkret et svar på, om der reelt er en efterspørgsel efter masten.

”Der bor jo ikke så mange i området. Er der regnet på hvad det vil koste at grave/etablere, hvis der skal flere antenner til? Skulle der være en merpris kan det jo være givet godt ud, så længe man ikke får skræmt både danskere og udenlandske turister væk på grund af industrielt udseende anlæg. Den slags passer fint ind i erhvervshavnen, men ikke i sommerhusområdet,” mener Mikkel Willum.

Specielt område

En anden, der har benyttet sig af høringsperioden er Flemming Bram.

Han nævner i sin henvendelse, at området fra Grenaa Havn og mod syd er ganske specielt, hvilket også er vurderingen i foreliggende lokalplaner for området. Besøgende fra nær og fjern kommer særligt til området på grund af stranden og områdets karakter.

”Jeg har ikke har noget imod mobiltelefoner. Blot ønskes en afvejning af udbygning af infrastruktur i forhold til området og dets anvendelse, hvor det rekreative har en betydelig vægt. Laves der store ændringer i området, risikerer man at der på et tidspunkt ikke er noget bevaringsværdigt mere,” mener han.

Han mener som udgangspunkt, at en konstruktion på 36 meters højde virker meget indgribende. Selv uden at tage hensyn til området er det voldsomt, og masten vil også set fra stranden være voldsom

Flemming Bram nævner, at lokalplanens baggrund anføres at være en overordnet samfundsmæssig interesse i god dækning. ”Men er der i området så dårlig dækning at det berettiger til at tage så store anlæg i brug?”, spørger han.

I Norddjurs Kommunes masteplan ses, at dækningen er i området er cirka 97 procent.

”Det er vel ikke så dårligt,” mener Flemming Bram.

Andre muligheder

Han efterlyser også dokumentation for, at dækning kun kan opnås ved anvendelse af masten.

”Kan man forestille sig, at man i dette enkeltstående tilfælde, og i dette særlige område, kan kombinere forskellige tekniske løsninger og stadig opnå tilstrækkeligt signal? Man må kunne overveje brug af kabler og flere mindre sendere i et eller andet godt udtænkt system som kan skjules i området. Og hvor findes dokumentation for, at man ikke kan bruge en anden placering,” spørger han.

Han citerer forslaget, hvor kommunen udtrykker, at der er ‘redegjort for den kystnære placering’.

”Det er sandt, men det ændrer jo ikke på mastens indvirkning,” kommenterer Flemming Bram.

Han nævner videre, at der i dag findes løsninger for eksempelvis internet og telefon, som sidder på lofter og på lokale antenner.

”Det er også muligt at lave ekstra god dækning ved eksempelvis festivalpladser og andre større lokaliteter, og i de tilfælde rejser man jo ikke en 36 meter høj mast. Der må kunne findes inspiration til mindre indgribende løsninger da det trods alt ikke er hele Jylland, der skal have forbedret dækning, men derimod et område med forholdsvis begrænset geografisk udstrækning,” skriver Flemming Bram til kommunen.

Beskyttet område

Og han argumenterer for, at når ferieboliger i samme område må have en maksimal højde på 6,5 meter, så vidner det om betydeligt fokus på at beskytte området.

”Det virker derfor ejendommeligt, at man få meter derfra kan tillade en konstruktion med en højde på tæt ved det seksdobbelte,” mener han.

Flemming Bram forestiller sig, at mange vægter områdets udtryk og det kystnære miljø meget højt.

”Måske endda højere end lokalt svag mobildækning. Derfor foreslås det at sætte forslaget på hold og undersøge om den tekniske udvikling kunne medføre, at der kan opnås bedre dækning uden at opsætte så store konstruktioner som forslaget åbner for tilladelse til. I denne sag ville det være særligt smukt hvis man forenede alle gode kræfter om at afpasse en alternativ løsning til området. Delvist ved at udskyde optimal dækning og samtidig vægte de landskabsmæssige værdier. Det vil på den lange bane være til fælles bedste og understøtte en samfundsmæssig interesse i at bevare vore særlige kystnære landskaber. I det lys gætter jeg på, at mange, indtil der udvikles nye tekniske løsninger, vil acceptere lidt dårligere dækning mod at have området mindst muligt påvirket,” lyder argumentet fra Flemming Bram.