"Vi skal have byens sjæl ud på Aarhus Ø"

Kommer man sejlende til Aarhus, ser man både Kystvejens historiske bygninger og det moderne nybyggeri på det yderste af Aarhus Ø. Den balancegang er vigtig at holde fast i, mener arkitekt Carsten Gjørtz.

Han advarer mod at bygge for massivt på den indre del af byens nye havnebydel, hvis man skal have den til at hænge sammen med resten af Aarhus.

”Det handler om at føre byens sjæl ud på Aarhus Ø. Man skal kunne kigge ind på Kystvejens gamle facade, når man ankommer til byen fra havnesiden. Der skal være kig ind mellem bygningerne. Det er så enormt flot en facade. Så man skal huske ikke at bygge for tæt og for højt,” siger Carsten Gjørtz, der er direktør for Gjørtz Arkitekter.

”Stop nu den overbebyggelse”

Han var tidligere en del af GPP Arkitekter og står blandt andet bag Frederiksbjerg Skole og flere præmierede projekter i Mejlgade.

Arkitekten står også bag et forslag, hvor man starter med at bygge lavere huse, der hvor Aarhus Ø møder det gamle Aarhus, for derefter at stige i højde ud mod det yderste at den nye havnebydel. En park skal formidle overgangen mellem det gamle og det nye Aarhus.

”Det må ikke blive for massivt ind mod det gamle Aarhus, så man risikerer, at bygningerne står og råber til hinanden. Man kan for eksempel tænke over at lægge husene på den anden led, så man stadig kan kigge ind i mellem dem,” siger arkitekten.

Også arkitekt Anna Mette Exner mener, at Kystvejens facade skal have en fremtrædende position.

”Det er vigtigt, at vi værner om byens gamle front mod Aarhus Bugt fra Skovvejen ned til Kystvejen. Den skal kunne opleves, og det vil være ærgerligt, hvis det bliver så tæt, at man ikke fornemmer bugten herfra,” siger Anna Mette Exner, der står bag tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur i Gellerupparken og har vundet flere priser for sin kamp for at bevare historiske bygninger.

Dropper oprindelige tanker ved Aarhus Ø

For højt og for tæt

Ifølge Anna Mette Exner er det ikke alt byggeri på havnen, der spiller godt sammen med resten af Aarhus.

”På Aarhus Ø er noget af det blevet for tæt og for højt. Personligt kan jeg godt lide Isbjerget, der har et nærmest skulpturelt udtryk med de skrå, lange tage, hvor man kan se vand og himmel indimellem. Til gengæld er en bygning som Navitas så kæmpestor, at den får Domkirken til at ligne en legetøjskirke, og det er synd,” siger arkitekten, der også er medlem af Lokalt Kulturmiljøråd, som kommunen konsulterer ”med henblik på at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier i den kommunale planlægning”.

Carsten Gjørtz mener, at Aarhus Ø i dag er blevet for vindomsust og minder om Københavns Ørestad.

”Man kan godt få lidt associationer til Ørestad, og det er uheldigt. Men området er selvfølgelig ikke færdigt endnu, og det er positivt, at man nu vil opføre også mindre byggerier i indre by på Aarhus Ø. Lige nu er der for mange lange facader, der er for ens, så bliver det kedeligt og uinspirerende. Vi kender det selv, vi vil hellere gå en hyggetur i Graven eller Volden, end langs de her storskalabyggerier. Aarhus Ø er blevet for meget et manifest af arkitekters evner,” siger Carsten Gjørtz og tilføjer:

”Men det er svært, når man bygger nyt på et helt nyt sted. Der er nødt til at være en vis inkubationstid, før det virker optimalt.”

Almene boliger giver høj og tæt bebyggelse på Aarhus Ø

Spekulationsbyggeri

Der har i de senere år været en rigtig god forretning i at rive eksisterende bygninger ned for at bygge boliger i stor stil.

”Der har været spekulationsbyggeri, hvor man har presset for mange lejligheder ind, efter min smag. Hvis det bliver for vindomsust, så er det ikke hyggeligt,” siger Carsten Gjørtz.

Det er ikke kun på Aarhus Ø, at der bygges mange lejligheder, også i midtbyen bliver ’huller’ fyldt ud med lejligheder i såkaldte infill-projekter. Ifølge Anna Mette Exner er det naturligt, at byen vokser på den måde, men man skal hele tiden tænke sig godt om.

”Jeg kan godt blive lidt ked af det, når huller i facaderækker i indre by fyldes ud, og blikket stoppes af en massiv væg af nye bygninger. Det har altid været karakteristisk for Aarhus at der indimellem husene har været et kig til himlen. Det er lidt nedslående, når man fortætter i den grad,” siger Anna Mette Exner.

På hjørnet af Falstersgade og Kaserneboulevarden har et par gamle villaer fået lov at optage plads midt mellem boligkarréerne. Det samme kan man opleve på hjørnet af Marselisborg Allé og Sankt Pauls Gade og flere andre steder.

Ifølge Carsten Gjørtz er netop disse historiske bygninger med til at skabe den gode by. De bryder med ellers ensformige karré-facader og giver dermed åndehuller i byen.

”På den måde bliver karréerne ikke fuldendte. Indimellem ligger en helt anderledes arkitektur. Det giver ekstra liv til byen og et grønt åndehul, der bliver en mulighed for at stoppe op og mærke noget sjæl og historie. Dem skal man for alt i verden bevare,” forklarer Carsten Gjørtz.

Den betragtning er Anna Mette Exner enig i, og hun tilføjer, at det er vigtigt, at vi kan aflæse vores historie i byen. Hun fører derudover sin helt egen kamp for at bevare det gamle Kultur- og Aktivitetscenter i Gellerupparken.

Et Le Corbusier-inspireret byggeri, som hun selv er flyttet ind i med sin tegnestue:

”Det er nyere arkitektur end midtbyens gamle huse, og der er ikke så mange, der kan se det bevaringsværdige endnu. Men de bygninger, vi sidder i, er fine og brugbare, bare ektremt forsømte. Efterhånden som Gellerupparken også i fremtiden vil udvikle sig som fortættet by, er det ekstremt vigtigt, at velfærdssamfundets udvikling fortsat er synlig og kan opleves.”

Bygninger og mennesker snakker sammen, og det byggede miljø har en enorm indflydelse på vores liv, minder Carsten Gjørtz om. Han opfordrer til, at man tænker sig rigtig godt om, når man planlægger den indre del af Aarhus Ø:

”Når man først bygger, så står det i 100 år. Det sætter et fundamentalt aftryk på vores alle sammens liv. Det forpligter jo virkelig.”