"Det er sådan, vi kommer videre"

Han beskriver det som heldigt, at der kun var tale om etnisk udrensning og ikke masse-nedskydning. Da han som 15-årig sammen med sin familie og hundredevis af andre i en bus blev transporteret ud af Bosnien som kreaturer.

De blev efterladt i Montenegro med livet i behold.

42-årige Dino Copelj, der har boet i Danmark siden 1993, formår at fokusere på livets positive sider. Han skriver digte og er netop debuteret som forfatter til bogen ’Duften af petrichor’, der på satirisk vis beskriver tunge emner som had, sygdom, krig og død.

Nu kan du låne dobbelt så mange bøger på eReolen på Aarhus Bibliotekerne

”Det er min stil at gøre det på den måde. Livet er jo komplekst. Jeg har oplevet det værste, som mennesker kan finde på. Men man skal spejde efter lyset, efter kærligheden. Man skal finde noget, der driver en fremad. For vi har jo hinanden, vi har jo kærligheden. Det er sådan, vi kommer videre,” siger Dino Copelj.

Det har taget ham seks måneder at skrive bogen, der også indeholder digte. Et kapitel var særligt svært for ham at skrive.

”Det var ekstremt svært at skrive om, hvordan vi blev hentet i busser og kørt af sted. For det krævede, at jeg tænkte tilbage på hele oplevelsen, som var godt fortrængt. Vi oplevede to års krig i Bosnien, og det var helt forfærdeligt. Mine forældre fik frataget alt. Og da vi blev transporteret som kreaturer, var jeg sikker på, at vi skulle dø,” fortæller Dino Copelj.

Kapitlet hedder ’Døden er ikke så slem, som man skulle tro”.

”Jeg var mest bange for, hvad der skulle ske med min lillebror på syv år. Kunne jeg dække ham med min krop, hvis de begyndte at skyde? Jeg havde også underlige tanker om, at nogle af de ælde kvinder, der var på bussen, ikke blev køresyge, som de normalt gjorde. Jeg blev ikke paralyseret. Det var en form for overlevelsesmekanisme,” reflekterer Dino Copelj i dag.

Beder-forfatter ude med ny børnebog

Bogen, der er delvist selvbiografisk, beskriver forskellige personer, der mødes på kryds og tværs. Han beskriver den som en hyldest til medmenneskeligheden og dedikerer den både til LGBT+-personer med anden etnisk baggrund end dansk, og de forældre, der i flygtningelejre har kæmpet for at skabe de bedste vilkår for deres børn.

”Når vi taler om krigens grufuldheder, kræft og død, så bliver emner som favorit fodboldhold, seksualitet og race jo helt underordnet. Hvis man prøver at forstå hinanden, kan man finde kærligheden.”

Det er meget alvorlige emner, som du gør humoristiske. Er det ikke svært?

”Det er måden, vi gør det på i Danmark. Vores frisind og ytringsfrihed har vi stor gavn af. Det er alvorligt, men vi behøver ikke tage os selv så højtideligt og døden heller ikke. Vi kan lige så godt investere i livet og i kærligheden. Jeg vil ikke klynke eller beklage mig. Jeg vil præsentere det, så folk ikke ved, om de skal grine eller græde,” siger Dino Copelj, der på en måde altid har haft det sådan, men også er påvirket af den danske kultur.

”Jeg kan rigtig godt lide Klaus Rifbjerg, Dan Turell, Piet Hein og Karen Blixen. Det er komplekse personligheder, hvis værker jeg er vokset op med.”

Og Dino Copelj er slet ikke færdig med skriveriet.

”Jeg har planer om yderligere fire bøger,” lyder det fra Malling-forfatteren.

’Duften af petrichor’, på 140 sider, udkom 2. april på selv-udgiver-forlaget BoD (Book on Demand) og kan bestilles online. Petrichor er den duft, der opstår, når regndråber rammer den tørre jord.