Fortsæt til indhold

Borgere får ikke foretræde

Under corona-krisen får borgerne ikke foretræde for de politiske udvalg

Samfund

Det bliver ikke muligt at tale sin sag foran byrådsmedlemmerne til udvalgsmøder under coronakrisen.

Det besluttede magistratsmedlemmerne mandag på et virtuelt møde.

Borgerne har ellers mulighed for at få foretræde til byrådssager, der sendes til behandling i udvalgene. På den måde kan man fremlægge sine synspunkter direkte foran byrådspolitikerne i udvalget.

”Vi forbereder os på, at det her varer længere end 14 dage”

På grund af fare for coronasmitte vil dette dog ikke være muligt for tiden. I stedet kan man indsende skriftlige indlæg.

Ifølge byrådspolitiker og medlem af Magistraten Mette Skautrup (K) vil man kigge på, hvordan man ellers kan gøre.

”Det er jo ikke alle, der er skriftligt stærke, derfor vil vi se på, om vi kan gøre det på en anden måde fremover,” siger Mette Skautrup.

Arbejdsudvalg udsættes

Møder i de såkaldte paragraf 17, stk. 4-udvalg suspenderes. Det drejer sig blandt andet om Oplandsudvalget og Bæredygtighedsudvalget.

Også alle internt fastsatte frister for besvarelse af henvendelser fra byrådets medlemmer suspenderes indtil videre.

Hjemmeplejen suspenderer al rengøring på grund af smittefare

Møderne i de faste udvalg og magistratsmøderne gennemføres fremover på en måde, så man ikke behøver at være fysisk tilstede.

Rammerne for afholdelsen af byrådets møder afklares snarest muligt, fortæller Mette Skautrup:

”Men det bliver i hvert fald ikke fysiske møder,” siger den konservative politiker.