Hvordan hænger kirkernes økonomi sammen?

Syddjurs Provsti består af 32 sogne, 12 pastorater og 14 menighedsråd. Provstiet beskæftiger 21 præster og har 35122 medlemmer af folkekirken, cirka 82 procent af samtlige indbyggere i Syddjurs Kommune.

Det fortæller de seneste statistiske oplysninger os, og det er udgangspunktet for kirkens økonomi i Syddjurs.

Alle medlemmer af Folkekirken betaler kirkeskat, hvis man er skattepligtig i Danmark. Man bliver automatisk medlem af kirken, når man bliver døbt.

Hvor meget man skal betale i kirkeskat afhænger af, hvilken kommune man var bosiddende i pr. 5. september året forinden.

I Syddjurs Provsti har kirkeskatteprocenten i en lang årrække ligget på 1 procent, og her ligger den godt, er meldingen.

Kirkeskatten varierer fra kommune til kommune. De velpolstrerede nordsjællandske kommuner med indtægtstunge borgere har de laveste procenter, mens landkommunerne generelt har de højeste.

Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet. Kirken leverer desuden en række andre kerneydelser som tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse for pengene.

Er man medlem af folkekirken, kan man gratis kan fejre bryllup og blive begravet eller bisat fra kirken.

Via kirkeskatten bidrager man også til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde.

Kirkeskatten består af den lokale kirkeskat og landskirkeskatten.

Den lokale kirkeskat udgør knap 80 procent af folkekirkens indtægter og udgifter.

De resterende 20 procent af folkekirkens indtægter og udgifter kommer fra landskirkeskatten og statstilskud. Landskirkeskatten samles i Fællesfonden, som er folkekirkens fælles kasse.

Kirkeministeren fastsætter budget for Fællesfonden samt landskirkeskattens størrelse. Fællesfonden administreres af Kirkeministeriet. Midlerne går til at dække en række fælles folkekirkelige udgifter, der vedrører hele folkekirken.

Pengene anvendes blandt andet som tilskud til løn og pension til præster og andre kirkeligt ansatte samt til en række fælles folkekirkelige institutioner.

Provstiudvalget spilfordeler

Det lokale menighedsråd er folkekirkens mindste enhed, og det er også den vigtigste. Meget skal og kan løses lokalt og noget andet må løses i fællesskab og på tværs, for på den måde at støtte og løfte det, som også er lokalt.

Hvert menighedsråd har en kirkekasse, som rådet bestyrer.

Når det gælder den samlede økonomi i provstiet og fordelingen af denne ud til sognene, er provstiudvalget den centrale spiller.

Provstiudvalget består af provsten, i Syddjurs Benedikte Bock Pedersen, mindst 4 og højst 8 lægmedlemmer, i Syddjurs er der valgt seks lægmedlemmer, og 1 repræsentant for provstiets præster, i Syddjurs er det sognepræst Torben Jensen.

Formand er Annelise Udsen, Feldballe, og sammen med resten af udvalget skal hun til at færdiggøre kirkens samlede budget for 2021.

”Budgetlægningen begynder egentlig med, at vi får en foreløbig økonomisk ramme fra Syddjurs Kommune. Den bruger vi til at lave et foreløbigt budget, som så endeligt ligger fast, når byrådet senest 15. oktober har vedtaget det kommunale budget for 2021,” fortæller Annelise Udsen.

Menighedsrådene skal melde deres budgetønsker ind til provstiudvalget, som så før sommerferien kigger ønskerne igennem.

”Vores samlede budgetramme i 2021 er på cirka 60 mio. kroner. Heraf går cirka 9 mio. kroner til landskirkeskatten,” forklarer Annelise Udsen.

Cirka 85 procent af Syddjurs budgettet går til drift (afholde gudstjenester og kerneydelser som dåb, begravelse, bryllup og konfirmation) - 15 procent til anlæg (vedligehold og renovering af kirker, kirkegårde og præstegårde, hertil kommer også investeringer i nye anlæg).

”Vi kan ikke opfylde alle anlægsønsker fra menighedsrådene, men vi forsøger at tilgodese alle egne af provstiet,” understreger Annelise Udsen.

Ved større anlægsopgaver bevilges det enkelte menighedsråd et såkaldt stiftslån, som siden skal tilbagebetales af samme menighedsråd med renter og afdrag over driften.

Annelise Udsen nævner, at der ud af budgettet også skal findes midler til en række fælles initiativer i provstiet.

”Vi har et fælles regnskabskontor, som mange menighedsråd har valgt at benytte, vi har et omfattende skole-kirke samarbejde, vi har også ansat en fælles personalekonsulent i samarbejde med Norddjurs Provsti, en kommunikationsmedarbejder og har faste kirkesider i den lokale ugeavis. Alt sammen noget, som vi er enige om at prioritere og afsætte penge til,” siger provstiudvalgets formand.

Menighedsråd er økonomisk ansvarlige

Der dukker jævnligt en såkaldt sommeragurk op i pressen om et menighedsråd, der har spillet økonomiske flottenheimere med kirkeskattekronerne.

Ofte bruges eksemplet til at vække forargelse og udbasunere, at sådan ødsler den samlede folkekirke med millionerne.

I Syddjurs Provsti har man tidligere meldt hus forbi overfor disse sommeragurker og udtrykt irritation over, at et enkeltstående eksempel ophøjes til, at ’så er det nok sådan alle steder’.

Annelise Udsen er helt på samme linje.

”Menighedsrådene i Syddjurs er generelt meget økonomisk ansvarlige, meget dygtige og rutter bestemt ikke med midlerne. Det vil jeg gerne understrege.”

Hun nævner, at ofte bidrager det enkelte menighedsråd selv til finansieringen af en anlægsopgave.

”I Thorsager Kirke investerede vi i et nyt højttaleranlæg, hvor menighedsrådet selv bidrog med 6.000 kroner, mens provstiudvalget bevilgede 210.000 kroner til investeringen.”

Stopper nu

Annelise Udsen, 69, har været formand for Provstiudvalget siden seneste valg i 2017.

Hun genopstiller ikke til en ny periode i det fælles menighedsråd for Thorsager, Bregnet og Feldballe, hvor hun i denne periode er næstformand.

”Jeg har deltaget uafbrudt i menighedsrådsarbejde i 24 år, og jeg fylder 70 næste gang, så nu vil jeg gerne bruge min tid på andre opgaver,” siger Annelise Udsen, der glæder sig over den gode organisation og arbejdsfordeling, som er skabt de tre sogne i Thorsager, Bregnet og Feldballe imellem.

Annelise Udsen har i det hele taget være aktiv på mange fronter i lokalområdet i en årrække. Hun er lige nu også formand for bestyrelsen i Rønde Sparekasse. En post hun også siger farvel til i marts 2021, fordi hun falder for aldersgrænsen.

FAKTA

Budgetlægning for kirkekasser

Den årlige budgetproces foregår i fire faser.

· Provstiudvalget fastsætter den foreløbige driftsramme for kirkekasserne i provstiet

· Menighedsrådet modtager den foreløbige driftsramme og udarbejder et budgetbidrag, der indeholder et foreløbigt driftsbudget, oversigt over de faste stillinger, samt evt. ønsker om merudgifter eller bevilling til anlægsudgifter i budgetåret - budgetbidrag fremsendes til provstiudvalget senest 15. juni

· Provstiudvalget modtager budgetbidragene og indkalder til budgetsamråd. Her belyses de økonomiske forhold i provstiet i et flerårigt perspektiv, og menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver til drift og anlæg drøftes

· På baggrund af budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget den endelige og bindende driftsramme og anlægsbevillingerne for kirkekasserne - deadline er senest 15. september