Minigymnaster i topform
TeamGym Djurs viste god form ved mesterskabsstævne i Roskilde
Et hold i 1. division og to hold i 2. Division blev resultatet, da TeamGym Djurs’s tre Minihold var i konkurrence ved første runde af Forbundsmesterskaberne i Roskilde.Lørdag formiddag skulle Minidrengene i konkurrence. Drengene leverede en flot præstation, som samlet rakte til en 13. plads, hvilket placerer dem i 2. division til anden runde af Forbundsmesterskaberne.Søndag formiddag leverede Minipige 2 en fantastisk flot konkurrence med kun to små fald på trampetten, og formåede derved endnu engang at skrive Djurs-historie ved at score den højeste samlede pointsum et 2. hold fra Djurs nogensinde har gjort. Samlet rakte det til en 14. plads ud af de i alt 73 pigehold, hvilket placerer dem i 2. division til 2. Runde af Forbundsmesterskaberne. Pigerne er dermed Danmarks pt. det næstbedst placerede 2. hold, hvilket må betegnes som en kæmpe præstation af de dygtige piger. Allersidste hold fra Djurs var Minipige 1, som søndag eftermiddag sluttede af med dagen af med manér ved at køre en fejlfri konkurrence, som blev belønnet med virkeligt flotte udførelseskarakterer. Samlet rakte det til en 3. plads, hvilket sikrer pigerne en plads i 1. division, hvilket betyder, at pigerne i anden runde af Forbundsmesterskaberne også skal kæmpe om de eftertragtede fire pladser til Danmarksmesterskaberne senere på året. Alt i alt må weekenden betegnes som en kæmpe succes for Djursgymnasterne, der nu skal i gang med at træne igen frem mod anden runde 12.-13. maj, der afvikles i Farum.