Jihan elsker sit job: Der er som en hobby
Indehaveren af Salon Liliana fik sin drøm opfyldt.
»Det har altid været min drøm at blive selvstændig frisør«.
Sådan lyder det glade budskab fra Jihan Toto, som siden maj har fået sit store ønske opfyldt som indehaver af Salon Liliana på Mindet 3 i Skanderborg.
Ja, jeg kan godt lide arbejdet, men også snakken med kunderne. Det er meget spændende hver gang, der kommer nye kunder, så får vi en hyggelig snak.Jihan Toto, Salon Liliana, Skanderborg
Det bedste er snakken
Det er alt ved arbejdet, hun elsker, uanset om det er en klipning, ny hårfarve, hårvask rettelse af bryn, makeup, og om det er damer eller herrer.
Jihan Toto røber dog, at det især er kontakten med kunderne, som hun rigtig godt kan lide.
»Ja, jeg kan godt lide arbejdet, men også snakken med kunderne. Det er meget spændende hver gang, der kommer nye kunder, så får vi en hyggelig snak«, siger hun.
Fra Syrien til Danmark
Jeg føler ikke, at det er arbejde, når jeg er i salonen, men det føles mere som om, at mit arbejde er min hobby.Jihan Toto, Salon Liliana, Skanderborg
Jihan Tito stammer fra Syrien, og hun blev i 2010 familiesammenført til Danmark, som hendes mand allerede var kommet til som flygtning.
I dag bor Jihan Toto, som har tre børn, men sin familie i Hørning.
Faget har hun lært på frisørskole i Danmark, og på et tidspunkt fik hun mulighed for at overtage salon Liliana fra den tidligere frisør, som havde drevet den i 16 år.
Jihan Toto føler sig rigtig godt taget imod i Skanderborg, og drømmen om at blive selvstændig frisør lever helt op til hendes forventninger.
»Ja, det har været rigtig dejligt og meget hyggeligt for mig. Jeg føler ikke, at det er arbejde, når jeg er i salonen, men det føles mere som om, at mit arbejde er min hobby«.
Mange spørgsmål
Frisøren på Mindet glæder sig over hver dag i salonen, hvor hun får sig en snak med de mennesker, der kommer ind.
»Jeg fortæller lidt om, hvor jeg kommer fra, om traditioner og min baggrund«, uddyber Jihan Toto.
Jihan Toto fortæller, at der er rigtig mange kunder, som spørger til hendes baggrund. Det finder hun både positivt og naturligt, og hun svarer gerne.