Mads har lavet en bar, som han selv ville komme på

Corona har drillet den 35-årige grenaaenser Mads Haumand stort set lige siden han fik ideen til at åbne en bar med spændende øl og masser af cocktails på drinkskortet i sin hjemby.

Først forsinkede det åbningen af baren, og da han så endelig besluttede sig for at åbne dørene - ja, så trådte de aktuelle restriktioner i kraft.

Så indtil videre er der plads til 26 i Hva’ Bar - og sidste udskænkning er klokken 22. Men åbent er der - trods begrænsningerne.

Navnet Hva’ Bar har den gamle farfar, som har problemer med hørelsen, givet inspiration til - sammen med navnet på den legendariske bar i New Yorks Greenwich Village, Cafe Wha, som har haft navne som Bob Dylan, Jimi Hendrix og Bruce Springsteen på plakaten i deres unge år.

Musikken spiller

Og musikken er også en væsentlig ingrediens i den cocktail, som Mads Haumand selv har brugt måneder på at røre sammen - og som nu er blevet til en bar helt efter hans eget hoved.

For det er ikke her, at man skal bede om at få spillet et nummer fra en Spotify-liste. Ingen dunkende disco-dasco, som forhindrer ethvert forsøg på samtale - men et lydtapet præget af guitar, bas og trommer.

For baren rummer udover hvad der skal bruges for at servere øl og drinks, to grammofoner og en mixer. Her er der kun vinylplader at lytte til. Dem tager Mads selv med fra sin egen samling. Og den er stor.

Han hører nemlig til den efterhånden store gruppe af unge grenaaensere, som er blevet vaccineret med en pick-up nål ved at arbejde for Keld Hermann i den hæderkronede pladeforretning Rillen - og som nu heldigvis for Grenaa videreføres som Mermaid Music.

Bosnisk mellemnavn

»Jeg arbejdede i Rillen fra jeg var 14 til jeg var 18 år, og det har helt sikkert sat sit præg på min musiksmag, som med tiden blev udvidet mere og mere, men her er det nok typisk de store 70’er-navne, som danner lydbilledet i baren,« siger Mads, som også bærer mellemnavnet Sadzak - navnet fik han, da han giftede sig med bosniske Merima, som også er med i barprojektet. Parret har en datter på 15 måneder, og det sætter en naturlig begrænsning for hvor tit man får parret at se i baren samtidig.

»Jeg har altid leget lidt med ideen om at åbne min egen bar - som et sted, hvor jeg gerne selv vil komme. Men jeg havde måske ikke lige regnet med, at det skulle være i Grenaa. Men Merima er glad for byen, så nu giver vi det en chance.

Det var ikke kun corona, der satte en stopper for en tidligere åbning, for undervejs i forløbet sprængte Mads en akillessene, som hæmmede ham i arbejdet med at indrette baren. På stedet, der oprindeligt var en del af Ehrenreichs legendariske isenkræmmerbutik på hjørnet af Torvet og Lillegade, har der været klassisk værtshus i form af Grindu og cocktailbaren Avra, men siden stod lokalerne tomme og ubrugte hen.

Startede fra bunden

»Der var intet tilbage, så jeg måtte starte fra bunden. Merima er uddannet arkitekt, så hun har hjulpet mig med tegninger, men ellers har jeg udover hjælp fra et par gode venner selv stået for alt. Bygning af selve barområdet, maling af vægge og finde billeder og plakater til væggene « siger Mads.

Resultatet er blevet en rigtig hyggelig bar med grå vægge og kælderstemning.

»Jeg er selv en stor ølfan, så jeg vidste, at øl skulle jeg gøre meget ud af. Der er 25 forskellige øl på kortet, som vil blive fornyet med jævne mellemrum, og på drinkskortet er der lige nu 62 forskellige cocktails og drinks. Jeg fik øjnene op for kvalitetscocktails ved at arbejde tre år i den mest berømte cocktailbar i Wien, Sky Bar, der ligger på syvende etage og har en flot udsigt ud over byen. Den kniber det med her i kælderen i Grenaa,« siger Mads.

Filmens verden

Han er født og opvokset i Grenaa, men forlod byen, da han var overbevist om, at han skulle gå hele vejen som filminstruktør. Først via et ophold på Askov Højskole og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft - og så ved at tage til København og blive en del af filmmiljøet her.

»Jeg søgte også ind på Den Danske Filmskole, men de optager kun seks studerende hvert andet år, så det siger sig selv, at det er vanvittigt svært, og det lykkedes heller ikke for mig. I stedet søgte jeg mod musikscenen og spillede guitar i forskellige bands, inden jeg begyndte at læse Balkanstudier på Københavns Universitet. Og det var selvfølgelig i forbindelse med studiet, at jeg kom til Sarajevo, hvor jeg mødte Merima,« fortæller Mads, mens han ryster en klassisk Whisky Sour.

Gode reaktioner

Selv om det er blevet til en mere stille åbning, end planlagt, så melder Mads om gode reaktioner fra kunderne.

»Der har været en god blanding af unge og ældre, og jeg synes jeg får gode tilbagemeldinger. Både øldrikkere og fans af cocktails. Jeg har bevidst sat priserne, så alle kan være med. Man kan få en almindelig flaskeøl til en 20’er, for det var sådanne steder, jeg selv gik, da jeg var på SU, men jeg har også dyrere specialøl. Og en gin tonic kan man købe til 45 kroner, hvor der er Tanqueray i glasset, men som i USA er der dyrere mærker på de øverste hylder, hvis man går efter det,« siger Mads.

Et godt glas vin og portvin - eller en kop kaffe - kan man også nyde i den nye bar.

Den har åbent fra tirsdag til lørdag, og når Mads lukker ned om eftermiddagen nytårsaftensdag, holder han et par velfortjente fridage, inden han åbner igen fredag 7. januar.

»Den første uge bliver det med et David Bowie-tema, hvor der selvfølgelig vil blive spillet David Bowie-sange på grammofonerne, men der vil på kortet være otte Bowie-drinks - drinks med titler, som har tilknytning til hans sange,« siger Mads.