Fortsæt til indhold

Derfor skal vi have en Smækker-lækker Smukby

Skanderborgs borgere er værter for 50.000 gæster. Derfor skal de have noget igen

Samfund

Med den nye aftale mellem Skanderborg Kommune og Smukfest er der skabt et nyt grundlag for at sikre en endnu større synergi mellem festivalen og byen. Skanderborg by skal have mere værdi brandingmæssigt ud af festivalen i forhold til bosætnings- og turismepotentialet, og borgerne skal opleve en større værdi ved at være værter for de mange tusinde gæster, der kommer til deres by. Derfor er SmukBy i år endnu smukkere, fortæller kommunens Smukby-koordinator, Vibeke Breuerbach:

Vi håber at få spredt budskabet om den store gadefestival ud til borgere i hele Østjylland om alt det, de kan opleve gratis i Skanderborg i den uge

”Det handler om, at vi har 50.000 gæster i den uge, og de skal opleve en rigtig attraktiv by, når de kommer forbi. Det er vigtigt, at byen afspejler, at vi er vært for 50.000 potentielle borgere eller turister,” siger hun og fortsætter:”Vi skal vise, at Skanderborg er en attraktiv, aktiv og engageret by, der har en masse tilbud, og som gør meget ud af at byde velkommen i fællesskabet. Derfor arrangerer vi en stor byfest og udsmykker byen med uformelle bannere og gadekunst, der signalerer, at vi har en dejlig by - kom og vær med.” Smukby er ’oppet’ med flere hundrede procent...Borgere i hele ØstjyllandMålgruppen for Smukby er ifølge Vibeke Breuerbach borgere i resten af Østjylland og så naturligvis byens borgere, der skal have noget igen for at være værter for Smukfest. Budgettet for Smukby har derfor fået et gevaldigt spark opad i år og både kommune, Skanderborg Cityforening og Smukfest smider ekstra kroner i kassen for at sikre et brag af en byfest. Ambitionerne er at skabe Danmarks tredjestørste Street Art Festival. ”Vi håber at få spredt budskabet om den store gadefestival ud til borgere i hele Østjylland om alt det, de kan opleve gratis i Skanderborg i den uge.””Sammen står vi stærkt”Smukby i år handler samtidig om at få det nye samarbejde mellem kommune og festival skubbet godt i gang. Tanken er, at Smukby også fremover skal være en stor gadefestival med gratis oplevelser.”Byfesten i gamle dage er jo blevet hegnet ind og har ændret sig, og mange i byen har givet udtryk for, at de føler sig lidt snydt. Nu skal vi have byfesten tilbage til byen. I nogle år efter Sherwood blev hegnet ind, gik alt i byen nærmest i stå i den uge, dels fordi mange butikkers medarbejdere skulle i skoven, og dels fordi mange havde svært ved at se, hvordan de skulle trække festivalgæster ind til byen,” siger Vibeke Breuerbach.”Nu håber vi ved fælles hjælp at få skabt en synergi, så vi løfter hinanden. Vi har et fællesskab og en nærhed i byen, og når vi står sammen, har vi muligheden for at gøre denne gadefestival helt unik og spændende,” siger hun.Smukby-fugle er landet i AdelgadeGourmetkok vil genskabe Jesus’ bespisningsunder på Smukfest