En grøn katedral med verdens smukkeste altertavle

Solen sender spredte lysstråler ned gennem trækronerne, vinden rasler let med de nærmest selvlysende grønne bøgeblade og her dufter intenst af regnvåd skovbund.

I skoven bliver man mere bevidst om, hvad der betyder noget, hvad der er det helt essentielle. Alting herude er mere intenst og nærværende. Man er mere sammen om gudstjenesten herMajbrit Daugaard, sognepræst

”Jeg tror, vi har den flotteste altertavle i hele verden,” kommer det stille fra Tom Buhl-Olsen, der er menighedsrådsformand i Adslev. Sammen med sognepræst Majbrit Daugaard har han fundet vej til skovkirken i Adslev for at vise den frem i den smukkeste indpakning, man kan forestille sig: En forårsmorgen fyldt med kvidrende fugle.Related contentEn grøn katedral Vi står i lysningen, der udgør skovkirken. Ved alteret, der er skabt af store Douglas graner, står et godt fire meter højt bøgetræ. Toppen er kappet af og den øverste del af stammen er skåret ud til et kors.Bag korset åbner skoven sig i en lang slugt af bøgetræer, der stolt knejser mod himlen som majestætiske søjler i en imponerende, grøn katedral. Det er svært ikke at blive lidt andægtig ved synet.Skoven er ejet af Adslev Kirke, som indviede skovkirken 28. juni 2016. ”Jeg mener, vi var de første i landet, der etablerede en decideret kirke med alter, kors og bænke under åben himmel i en skov. I menighedsrådet holder vi meget af naturen, og vi har før brugt skoven til gudstjenester med et opslået campingbord med en dug. Det var en vindomsust fornøjelse. Så vi blev enige om at finde et sted i skoven til at etablere en permanent skovkirke under åben himmel,” fortæller Tom Buhl-Olsen.

Jeg har det sådan, at fordi en gudstjeneste i skovkirken er uden de faste rammer, så bliver jeg mere fast i det liturgiske. Derfor holder jeg fast i nadveren - dog uden knæfald - i skovkirken. Vi gør det bare lidt anderledes. Vi har rigtigt brød i en kurv og mangler der sølvbægre, ja, så kan en kaffekop godt bruges i en snæver vendingMajbrit Daugaard, sognepræst

Skovkirken er ikke indviet som en almindelig kirke, og derfor er det heller ikke alle kirkelige handlinger, der kan foregå i kirken. ”Vi har tilladelse til almindelige gudstjenester. Dem har vi normalt et par stykker i sommerhalvåret i skovkirken. Som noget nyt i år havde vi en gudstjeneste her i januar, og vi vil egentlig gerne have gudstjenester i skoven på alle årstider,” fortæller Majbrit Daugaard.Mere nærvær og fællesskab ”Jeg havde aldrig hørt om en skovkirke som vores, før jeg kom til Adslev Kirke. Jeg er selv et stort naturmenneske, og jeg synes, det er en fantastisk ide,” siger hun og uddyber: ”Jeg elsker højmessen om søndagen, men der står ingen steder, at en messe partout skal være søndag klokken 10 i kirken. I skoven bliver man mere bevidst om, hvad der betyder noget, hvad der er det helt essentielle. Alting herude er mere intenst og nærværende. Man er mere sammen om gudstjenesten her. Eller det kan i hvert fald godt virke sådan på mig, at der er mere fællesskab og højtidelighed over en gudstjeneste i skoven.” Konfirmation og bryllupSøndag 12. maj var skovkirken rammen om en konfirmation, da Fiona, der bor i Adslev, havde valgt at blive konfirmeret i skoven og havde inviteret sine 50 gæster med til denne helt unikke oplevelse. Og om kort tid er der bryllup i skovkirken, når et par fra Brabrand siger ja til hinanden under bøgekronerne. ”Det er første gang, vi har haft en konfirmation her, og det bliver også første gang, der er bryllup i skovkirken. Vi skal søge om lov hver gang.Kom til frilufts-gudstjeneste i ØmGudstjenesterne i Skovkirken kan godt være en udfordring, især hvis det blæser meget, for så kan folk ikke høre præsten. Stearinlys og alterdug nytter heller ikke noget. ”Jeg har det sådan, at fordi en gudstjeneste i skovkirken er uden de faste rammer, så bliver jeg mere fast i det liturgiske. Derfor holder jeg fast i nadveren - dog uden knæfald - i skovkirken. Vi gør det bare lidt anderledes. Vi har rigtigt brød i en kurv og mangler der sølvbægre, ja, så kan en kaffekop godt bruges i en snæver vending.” Gudstjenesterne i skovkirken er godt besøgt, og i menighedsrådet overvejer man, om ikke de fire bænke skal suppleres med yderligere to. ”Der kommer faktisk flere til gudstjenesterne her end i kirken. Folk valfarter hertil,” konstaterer Tom Buhl-Olsen. Hvilken farve har HÅB?