"Det skal nok blive billigere at køre med tog"
Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance måtte stå på mål for benhårde spørgsmål om den kollektive trafik
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance blev først og fremmest spurgt ind til transport, men måtte også svare for sig på områder, der normalt ligger uden for hans område, da han tirsdag aften deltog i UgeBladet og Skanderborg Bryghus’ speeddate, hvor lokale borgere havde mulighed for at få et par minutter med hver folketingskandidat.
”Folk har spurgt om rigtig mange ting, og jeg har selvfølgelig forsøgt at svare på de ting, der har med transport at gøre. Men der er også blevet spurgt om emner, der havde med sundhedsvæsenet at gøre og om, hvordan man får den offentlige sektor til at køre bedre. Folk synes ikke altid, servicen er god nok. Og så har folk spurgt til udlændingepolitik,” fortæller han.
Speeddate-succes på Bryghuset
”I forhold til transport, så er jeg blevet spurgt konkret til kollektiv trafik og hvorfor, det er så dyrt at køre med tog. Det har jeg forsøgt at svare så godt som muligt på. Vi er faktisk ved at gøre det billigere. Det er fordi, togene lige nu er rigtig dårlige, men vi får nogle nye tog snart, og de kommer til at køre billigere. og så kan vi også sænke priserne.”
Hvad håber du, borgerne har fået ud af aftenen?
”Jeg håber, de synes, de har fået så gode svar, som jeg kan give. Der er nogle, der har stillet spørgsmål, som jeg ikke kan svare på, fordi jeg simpelthen ikke har forstand på det område. Men nogen af tingene, dem har jeg forstand på, og dem har jeg svaret så ærligt og oprigtigt på som muligt. Og så er de forhåbentlig blevet så meget klogere på, hvad jeg står for, og hvad mit parti står for. Og så har jeg da også fået rigtig meget ud af det selv.”
God politisk snak i stedet for overfladiske one-liners
’Jeg fik et godt indblik i, hvad partierne egentlig vil’
Benhårde spørgsmål gav noget at tænke over