Sæt et kryds for Europa: For fællesskabet, vores værdier og klimaets skyld
For Karen Melchior er EU et fredsprojekt, der er med til at bevare stabiliteten i verden. Det er også dér, det for alvor giver mening at tage hånd om klimaudfordringerne
På søndag skal vi i stemmeboksen og vælge Danmarks repræsentanter til Europa-Parlamentet. UgeBladet har taget en snak over et glas vand og en pose nødder med en af kandidaterne, de Radikales Karen Melchior, om, hvorfor det er så vigtigt midt i en dansk valgkamp også at huske det europæiske fællesskab og få sat sit kryds ved EP-valget.
Vi skal ikke bekrige hinanden, og vi skal ikke forfølge folk på grund af deres etnicitet, religion eller seksualitet. Det værdifællesskab, vi har i EU, det er meget vigtigt for mig
Hvorfor er det så vigtigt med et europæisk samarbejde?”Grundlæggende er det et fredsprojekt for mig – især med min familiemæssige historie. Min far var i Sverige under krigen, fordi min farfar var af jødisk familie. Min farmors familie er langt tilbage flygtet fra Frankrig, da protestanterne blev smidt ud. Jeg er vokset op med, at man er dansk, men har en relation til de andre lande – nogle fælleseuropæiske rødder.””Det, kombineret med, at man efter 2. Verdenskrig ligesom så hinanden i øjnene i Europa og sagde: ’Det her vil vi ikke ud i igen.’ Vi skal ikke bekrige hinanden, og vi skal ikke forfølge folk på grund af deres etnicitet, religion eller seksualitet. Det værdifællesskab, vi har i EU, det er meget vigtigt for mig.”Vil du speeddate de lokale folketingskandidater?Værdierne er under presGælder det også nu?”Ja, det synes jeg. Man kan se, det er under pres i flere og flere lande. Selv i sådan et land som Danmark, hvor man tænkte, at det vil da aldrig ske her hos os, ser vi lige nu folk stille op til folketinget, som vil forskelsbehandle netop på grund af religion og herkomst.””Her spiller det europæiske fællesskab en stor rolle, fordi det kan sørge, for at vi handler mere sammen, taler mere med hinanden og i det hele taget har mere med hinanden at gøre.”
Tilslutningen til det europæiske samarbejde i Danmark har aldrig været så høj som nu
”Vi europæere har meget tilfælles, og de mellemmenneskelige relationer på tværs af landene er et meget væsentligt element i EU. Samhandlen og det forpligtende fællesskab åbner op og får os knyttet til hinanden på en mere fundamental måde end bare ved at sig, vi skal også samarbejde noget mere.”Hvordan kommer det fælles værdipolitisk til udtryk i EU i dag? ”Fællesmarkedet understøtter det værdipolitiske, og det værdipolitiske er jo en del af at være med i EU. Du skal være et demokrati, du skal have underskrevet menneskerettighederne, og du skal respektere dem. Det er adgangsbilletten.””Men man har været for dårlige til at holde landene op på det efterfølgende. Man har ligesom ikke haft værktøjerne til at gøre noget ved det. Derfor synes jeg, det er fint, at man nu er begyndt at se på, at hvis du ikke har ikke frie domstole, så giver vi heller ikke EU-midler. Jeg tror, det har en effekt, at man nu ser sine privilegier forsvinde, når man ikke følger spillereglerne.”Valgplakater: Kommunen har kig på mange ulovligt ophængteSamhandel er stabilitet”Samtidig er vores fælles værdier jo også koblet op på de samhandelsaftaler vi indgår - også udenfor EU med andre lande og regioner.” ”I de aftaler får vi indarbejdet en lang række krav og betingelser: Klima-krav, arbejdsrettigheder, hvor meget man må forurene under produktionen, hvordan produkterne skal produceres, hvordan de skal se ud, vores sikkerhedsstandarder, hvad man må komme i fødevarerene og så videre. Jeg tror, de handelsaftaler er med til at bevare stabiliteten i verden.”
Kan vi påvirke de andre lande til en strammere klimapolitik, så har det en langt større effekt at løfte 500 millioner mennesker end 5 millioner
Hvad tænker du om Brexit?”Hvis jeg ikke var politiker, så ville det booste min politikerlede. David Cameroun udskrev havde ikke rygrad nok til at stå op imod sine partifæller og sige, at det her fællesskab har Storbritannien godt af at være en del af. Så han udskrev et valg, fordi han regnede med at vinde. Det gjorde han ikke, og ingen havde en plan for den situation - og det har de stadig ikke.” Er Storbritannien bare den første bølge. Vil andre lande følge efter?”Nej. Jeg tror, Brexit er tsunamien. Jeg tror, europæere kan se kaosset i kølvandet på Brexit. Jeg håber i hvert fald de tænker over, hvad der sker i Storbritannien lige nu, når de sætter deres kryds. Faktisk er der herhjemme i Danmark ikke rigtig nogen lige nu, der siger, de synes vi skal ud her og nu. Tilslutningen til det europæiske samarbejde i Danmark har aldrig været så høj som nu.”Girl power: Skanderborgs kandidater har én ting tilfælles EU handler om din fremtidMange unge får ikke stemt til EP-valget. Hvad vil du sige til dem?”Både Brexit og de klimaudfordringer, vi står overfor, viser, hvor vigtigt det er, vi stemmer 26. maj, for ellers er det de gamle, der får lov at bestemme fremtid. Så jeg vil sige til de unge, at deres fremtid simpelthen er for vigtig til at overlade til andre.”
Det eneste, der ikke dur, er at sætte os på hænderne og vente på et eller andet ideelt i overmorgen, for uret tikker, og vi er altså på vej mod point of no return på klimaområdet. Vi er nødt til at gøre noget selv, og vi skal agerer nu
De unge er meget optaget at det klimapolitiske. Hvilken rolle spiller EU her? ”Det er som en del af EU, at vi kan gøre mest. Det er her rammerne sættes for, hvad vi kan gøre nationalt. Kan vi påvirke de andre lande til en strammere klimapolitik, så har det en langt større effekt at løfte 500 millioner mennesker end 5 millioner.”Klima, udlændingepolitik og vilkår for de ældre og de yngste Klimaundskyldninger”Folk har mange undskyldninger for ikke at gøre noget aktivt selv på klimaområdet. Enten fordi vi i stedet skal smide penge efter forskning, så vi kan finde nye teknologier, der kan løse problemet, eller også er vi for små, og det nytter alligevel ikke noget, eller også så er det bare uundgåeligt det hele - og i øvrigt skal man ikke lægge pres på folks personlige forbrug. Der er masser af undskyldninger.” ”Derfor har vi som politikere et ansvar for at sørge for, at det bliver nemmere for den enkelte at agere klimabevidst. At det bliver nemmere at rejse og forbruge på en måde, så vi ikke presser den globale opvarmning. Og samtidig skal vi sørge for, der bliver sat penge af til forskning, og at der bliver investeret i de nye teknologier.””Det eneste, der ikke dur, er at sætte os på hænderne og vente på et eller andet ideelt i overmorgen, for uret tikker, og vi er altså på vej mod point of no return på klimaområdet. Vi er nødt til at gøre noget selv, og vi skal agerer nu. Vi skal spille på alle heste, og det skal være i EU-regi fordi, det er der, vi kan få mest igennem og effekten er størst.” Hvad ser du, når du kigger i spejlet: En dansker eller en europæer?”Jeg ser en dansker i Europa!”