Vil du speeddate de lokale folketingskandidater?
Ugebladet samler 12 lokale folketingskandidater på Skanderborg Bryghus til to timers speeddating med 50 af vores læsere
Sidder du også nogle gange og bare ønsker, du lige kunne få ordet 30 sekunder og fortælle politikerne din ærlige mening, eller bede dem om en ordentlig forklaring? Den mulighed får du nu, og ikke bare i 30 sekunder, men hele to minutter.
Sammen med Skanderborg Bryghus inviterer UgeBladet 50 af vores læsere til speeddating med de lokale folketingskandidater tirsdag 28. maj klokken 19.00-21.00 på Skanderborg Bryghus, Danmarksvej 17 i Skanderborg.
Dem kan du møde
Vi har først og fremmest inviteret de lokale folketingskandidater, som bor i Skanderborg Kommune. Det er:
Dorthe Hindborg fra Socialdemokratiet, som bor i Stjær
Susan Kronborg fra Radikale Venstre, som bor i Skanderborg
Kirsten Normann Andersen fra SF, som bor i Hørning
Birte M. Andersen fra Venstre, som bor i Skanderborg
Maria Temponeras fra Enhedslisten , som bor i Bjedstrup og
Mira Issa Bloch fra Alternativet, som bor i Skanderborg
Desuden har vi inviteret følgende spidskandidater:
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk fra Liberal Alliance
Niels Rosenberg fra Det Konservative Folkeparti
Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti
Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige
Isabella Arendt fra Kristendemokraterne og
Dennis Kronborg fra partiet Klaus Riskær Pedersen
Læserne får hver især mulighed for at speeddate de 12 folketingskandidater i to minutter.
Vil du deltage i arrangementet, skal du sende en mail til redaktion@uge-bladet.dk senest fredag 25. maj. Er der flere end 50 tilmeldte, trækker vi lod.