Skatteminister begejstret i Skanderborg: Jobilants app bringer job og arbejder sammen - samtidig får skattefar sin bid
Stilling virksomheden Jobilant har skabt en app, der matcher job med jobtager og sørger for, at skattefar får sin bid af kagen
Med et dansk arbejdsmarked under hastig forvandling dukker der flere og flere deleøkonomiske og platformsøkonomiske løsninger op. En af de lokale af slagsen er firmaet Jobilant i Stilling, der har udviklet en app, der på bedste Tinder-maner matcher arbejdstager med arbejdsgiver.
Jobilant udmærker sig ved at være eneste platformsøkonomiske tjeneste i Danmark, hvor der bliver svaret skat, og det er noget, der kan vække en skatteministers opmærksomhed. Derfor kunne man mandag formiddag se ministerbilen med karsten Lauritzen og følge svinge ind foran Danmarksvej 30 for at møde nogle af dem, der benytter sig af tjenesten sammen med Jobilants stifter, Kim Møller-Nielsen.
Automatisk skat
”Vi bor i et land, hvor vi er interesseret i at folk betaler skat. Set i forhold til andre platforme, så er indberetningen til skat en fast del af vores løsning. Derfor kontaktede jeg skatteministeriet for at høre, om det ikke var interessant for ministeren at høre mere om vores løsning,” fortæller Kim Møller-Nielsen.
Job med glæde: Ny app skaber jobmatch med et klik
Ifølge Kim Møller-Nielsen er det let nok at indberette skat, så længe man som Jobilant udbyder løsninger målrettet arbejdsmarkedet, mens det bliver mere problematisk, så snart man bevæger sig ind i det private segment, som for eksempel Airbnb, Happy Helper og Hilfr gør. Her er risikoen for at udbyderen af en ydelse ikke lige får det opgjort til Skat stor.
Arbejdsmarked i hastig forvandling
”Vi har i dag et arbejdsmarked, der er under forvandling. Arbejdsmarkedet er bygget op i en tid, hvor vi alle var lønmodtagere. Men sådan er det jo ikke mere. I dag har vi 300.000 registrerede freelancere,” konstaterer skatteminister Karsten Lauritzen.
”Arbejdsmarkedet bliver mere og mere individuelt, og det er vi nødt til at forsøge at indrette reglerne efter. Samtidig skifter folk i dag langt hyppigere job, og jeg tror, det i fremtiden bliver mere almindeligt, at have flere jobs. Derfor er det rigtig interessant at høre mere om Jobilants platform, der allerede nu understøtter den udvikling,” fortæller han om baggrunden for besøget i Skanderborg.
Havnearbejder bag erhvervseventyr i Galten
”Desværre er det sådan med en del af de platforme, der er på markedet i dag, at de ikke er indrettet, så det er nemt at få indberettet og betalt skat. Også her er det interessant at høre om Jobilants løsning, hvor indberetningen er indbygget i platformsløsningen,” siger Skatteministeren.
”Jeg tror, de fleste gerne vil betale skat, men at mange har rigtig svært ved at forstå reglerne. Det skal være langt lettere at sætte sig ind i og få overblik over skattereglerne, end det er i dag.. Her venter der os virkelig et stort arbejde,” understreger Karsten Lauritzen.
Vi har vokseværk - tag godt imod Christina og Mia
Kæmpeordre på kuglestole til Protac