Smukfest: Fuld damp på salget
Klokken 10.00 lød startskuddet for salg af partoutbilletter til næste års jubilæums-Smukfest
”Du er nu i kø. Antal brugere i kø foran dig: 19,537. Din estimerede ventetid er: Mere end en time.”
Kun få minutter over ti her i formiddag er online-køen til salg af partoutbilletter til næste års jubilæumsudgave af Smukfest alenlang. Sidste år blev partoutbilletterne udsolgt på bare halvanden time.
Nu starter salget af armbånd til Jubilæums-Smukfesten
Partoutbilletterne sælges i år for den nette sum af 2.695 kroner, men i modsætning til de foregående år, så køber festivalgæsterne i år ikke armbåndene helt i blinde.
Allerede 1. december udsendte Smukfest en tidlig julegave, da det blev afsløret, at Lukas Graham bliver et af hovednavnene på næste års festival. Mandag blev endnu tre danske navne afsløret, da Skukfest oplyste, at både Nephew, Nik og Jay samt TV-2 spiller i bøgeskoven til august 2019.
Første navn afsløret til Smukfest 2019: Lukas Graham stiller op til jubilæums-Smukfest
Nephew, Nik & Jay samt TV-2 spiller på Smukfest