Det sidste punktum i Ry-sagen: Mølleskolen begik væsentlige fejl i forhold til notat- og journaliseringspligten
Folketingets Ombudsmand peger på væsentlige fejl i forhold til notat- og journaliserings-pligten samt i forhold til servicelovens regler om underretningspligt
Folketingets Ombudsmand kom fredag formiddag med sin endelige redegørelse i sagen fra Ry, hvor en 16-årig dreng fra Mølleskolen i februar sidste år blev overfaldet med en brandbombe af fire jævnaldrende drenge.
Af konklusionen fremgår det, at der er begået væsentlig fejl i sagen i forhold til reglerne om notatpligt og journaliserings, samt at der er begået væsentlige fejl i sagen i forhold til reglerne i serviceloven om underretningspligt.
Ombudsmanden kræver flere svar
”Det er i dag ikke muligt at fastslå, i hvilken udstrækning korrekt efterlevelse af de nævnte regler ville have medvirket til at undgå det forløb, som sagen fik, men efter min opfattelse ville korrekt efterlevelse - alt andet lige - have været egnet til at medvirke til at udngå det,” siger Ombudsmanden i sin konklusion.
Erkender fejl
Redegørelsen har været ventet i Skanderborg Kommune, hvor fagsekretariatet Børn og Unge gennem længere tid har været i gang med at rette op på kritikpunkterne.
”Ombudsmandens redegørelse er ikek til at tage fejl af. Notat- og underretningspligten er ikke overholdt i en række konkrete tilfælde på Mølleskolen, og det beklager vi meget,” siger borgmester Jørgen Gaarde i en pressemeddelelse.
Få styr på paragrafferne
Sammen med de lokale afdelinger af Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen samt advokatfirmaet Kromann Reumert har fagsekretariatet udviklet et fælles undervisningsforløb, ’Få styr på paragrafferne’, som sætter fokus på at journalisere henvendelser og overholde notat- og underretningspligt.
Fængselsstraffe til de fire drenge fra Ry
Forløbet, der er obligatorisk, blev søsat allerede i foråret i år, da den eksterne advokatundersøgelse, som byrådet bestilte til at undersøge Ry-sagen, påviste at Mølleskolen i en række konkrete situationer ikke har haft tilstrækkeligt fokus på netop de forhold. over 1.000 lærere, pædagoger, administrative medarbejdere og skoleledere har allerede gennemgået forløbet.
”Vi har bredt indsatsen ud til alle skoler, fordi vi i kølvandet på Ry-sagen så, at udfordringen med fuldt ud at leve op til de forvaltningsmæssige regler ikke kun gjorde sig gældende på Mølleskolen. Samtidig henvendte flere skoler sig for at være helt sikre på, at de var tilstrækkeligt godt klædt på til at overholde reglerne,” fortæller Børn- og Ungechef Søren Aalund.
Ildspåsættelse var tragisk udgang på langvarig konflikt