Fortsæt til indhold

Hurtigste smukling på Sherwoodbakken: Vi er mange nummer 1

Mia fra Odense var for 9. år i streg den hurtigste smukling ved Sherwood

Samfund

Mia Fly fra Odense var i suveræn ”flyvende” form og for niende år i træk den hurtigste smukling op ad den stejle bakke ved Sherwood indgangen, da Smukfest præcis klokken 15 slog portene op til festivalpladsen.

”Der er jo flere indgange og hver indgang har flere tælleapparater, så jeg synes, der er vigtigt at understrege, at vi er en hel del, der er nummer et. Alle dem, der står forrest i tælleapparaterne, er i mine øjne nummer et,” konstaterer en storsmilende Mia, der selvom hun rundede de 50 år i i februar stadig er i smuk festivalform. Hun løbetræner nemlig otte kilometer cirka hver anden dag.

”Vi er en flok, der tager afsted sammen hvert år, og nu har vi efterhånden gjort det til en tradition at være først gennem tælleapparterne ved Sherwood, fordi det er hovedindgangen. Min søn er medhjælper på Smukfest og står sammen med sine kammerater oppe for enden af bakken og hepper på os, og selvom jeg hader at løbe op ad bakke, så er det sjovt at spurte op og skåle med dem.”

Næste år har Mia og vennerne mulighed for at fejre 10 år som de hurtigste smuklinge.

”Vi vil selvfølgelig forsøge at være de første igen, især da det samtidig er Smukfests 40-års jubilæum. måske vi så vil vælge et nyt outfit,” fortæller Mia, der hvert år har været iført orange t-shirt, blomsterkrans og orange briller.

Related content