Corona: Blot 42 indlagte med COVID-19 i Region Midtjylland
For første gang siden 23. marts er der færre end 300 indlagte på landsplan
Den daglige klokken 14-opdatering fra Region Midtjylland viser, at der lørdag blot er 42 indlagte borgere på sygehusene i Region Midtjylland.
Heraf er 13 indlagte på intensivafdelinger.
Fordelt på hospitaler ser fordelingen således ud:
Aarhus Universitetshospital: 10
Regionshospitalet Randers: 2
Regionshospitalet Horsens: 6
Hospitalsenheden Vest (hospitalerne i Holstebro, Herning, Ringkøbing, Tarm og Lemvig): 16
Hospitalsenhed Midt (hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive): 8
Psykiatrien: 0
På landsplan er antallet af indlagte borgere faldet med 30 siden fredag til nu 290. Et betragteligt fald, og det er rent faktisk første gang siden 23. marts, at der er under 300 indlagte.
70 borgere er indlagte på intensivafdelinger, mens antallet af borgere i respirator er 56, viser tallene fra Sundhedsstyrelsen.
Det samlede tal for antal dødsfald er steget med 15 siden fredag til 418 lørdag.
Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at der døde 53.958 i 2019 eller gennemsnitligt 153 personer pr. dag.