Syddjurs Egnsteater leverer sorte tal på den økonomiske bundlinje

Til august kan teaterfolket i Syddjurs opleve det store projekt ’Heksejagten’ i regi af Syddjurs Egnsteater, hvis ikke Coronakrisen sætter en effektiv stopper for det.

Helt kort kan projektet koges ned til fire punkter:

Kæmpe interaktivt frilufts-teaterprojekt som involverer massevis af frivillige ildsjæle og professionelle aktører

Økonomisk meget større produktion end normal (grundet ekstra statsligt tilskud og ekstern funding)

Fortælling om en hekseproces fra 1680erne’s Djursland, der var så slem, at den blev Jyllands sidste efter kongens indgriben

Samarbejde mellem mange aktører i kommunen, som skaber et unikt regionalt kulturprojekt

’Heksejagten’ blev allerede søsat i efteråret 2019, men siden har Coronakrisen ændret meget på konditionerne. Der arbejdes dog fortsat på, at stykket opføres i Karlsladen på Kalø Hovedgård efter skolernes sommerferie.

De indledende øvelser er langt fremme, men den nuværende situation er af gode grunde også en bagstopper, når det gælder forarbejdet til et teaterstykke af dette store format, som ’Heksejagten’ er.

Teaterleder Hege Tokle har ladet sig inspirere af historien om ’Heksejægeren på Rugård’, herremanden Jørgen Arenfeldt. Han førte om nogen an i den sidste store heksejagt i Jylland.

Jagten på hekse og troldkarle begyndte i Danmark efter Reformationen i 1536 og varede knap 200 år.

Jørgen Arenfeldt var, bedømt med nutidens øjne - og sikkert også datidens - en psykopat og sadist i sværd grad. Han beordrede således de mistænkte smidt i voldgraven ved Rugård, den såkaldte ’vandprøve’.

Honnør fra PUK

Senest har Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur (PUK) taget Syddjurs Egnsteaters årsrapport og årsregnskab om ikke til hjertet så mere prosaisk godkendt resultatet.

Syddjurs Egnsteater kører forskudt regnskabsår, så der er tale om regnskabet for 2018-2019 (1. juli 2018 - 30. juni 2019).

Hvorfor det først kommer frem til politisk godkendelse et par måneder før, at indeværende års regnskabsperiode afsluttes, fortæller historien ikke noget om.

Syddjurs Egnsteater leverer et godt signal til politikere, der har øje for bundlinjen. Et underskud i regnskabsåret 2017-2018 på 381.784 kroner er i det seneste regnskab blevet konverteret til et overskud på 246.781 kroner holdt op mod et budgetteret overskud på 75.654 kroner.

Styringen har været stram. Færre indtægter ved billetsalg mv. på næsten 100.000 kroner er således blev fulgt op af tilsvarende væsentligt færre omkostninger på en rækker poster som produktion, administration, salsfremme og rejser & turné.

Aftale frem til 2024

Den nuværende egnsteateraftale mellem Syddjurs Kommune og Syddjurs Egnsteater er 4-årig og blev forlænget ved årsskiftet 2016-2017.

Den er i færd med at blive genforhandlet, og de politiske meldinger er, at Syddjurs er ’et tilpas stort sprogområde til at have sit eget egnsteater’. (Jævnfør saglig Kristen Poulsgaard (Fremskridtspartiet), der efter en folketingsdebat skulle have udtalt, at ”Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet”.)

Den eksisterende aftale indebærer, at Syddjurs Kommune årligt yder et produktions- og driftstilskud på 2.780.000 kroner til den selvejende institution, Syddjurs Egnsteater.

Af tilskudsmidlerne skal teatret afholde husleje på 350.000 kroner årligt for brug af KulturHotellet i Rønde. Ejendommen deles med husets andre brugere, bl.a. Kulturskolen og en række lokale foreninger. Udgiften til huslejen er berettiget til refusion fra staten.

I aftalen er det præciseret, at egnsteatret er et professionelt producerende teater, der mindst skal producere to årlige forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet. Hen over året skal teatret vise disse to produktioner ved otte forestillinger for kommunens børn og unge.