COVID-19: Der flages på halv ved Søhusparken søndag
Den første smittede beboer med COVID-19 fra Søhusparken er afgået ved døden på Regionshospital Randers
Den første smittede beboer med COVID-19 fra Plejecenter Søhusparken i Ebeltoft er desværre afgået ved døden på Regionshospital Randers i nat, oplyser Syddjurs Kommune.
Beboeren er en af to som blev testet positive mandag 30. marts. Den afdøde beboer har været indlagt siden torsdag den 2. april, hvor vedkommendes tilstand blev forværret.
De øvrige tre beboere på Søhusparken, som har været testet positive for COVID-19, er alle symptomfri. De to er raskmeldte og en er fortsat i isolation, men forventes raskmeldt i morgen.
I den seneste uge er i alt 55 medarbejdere på Søhusparken blevet testet og der er indkommet svar på 49 indtil videre, alle negative.