Fortsæt til indhold

Lokalpolitik: Politikerne må gerne mødes face-to-face i et konferencelokale mere end 10 mand

Borgmesteren og udvalgsformænd bestemmer suverænt, om der skal afholdes face-to-face møder eller lokalpolitikerne skal mødes via en Skype-forbindelse

Samfund

Hvorfor blev de to seneste byrådsmøder afviklet virtuelt (Skype-møde), hvor kun borgmester og kommunaldirektør sad placeret på deres vante pladser i byrådssalen på Rådhuset i Ebeltoft, mens de øvrige 26 sad hjemme foran deres Ipads og gav deres besyv med?

Nærlæser man på hjemmesiden https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/forlaengelse-af-tiltag-mod-covid-19-i-danmark fremgår det, at politiske møder rent faktisk er undtaget for de lige nu gældende afstandskrav, som sundhedsmyndighederne har opstillet.

Det gælder også påbuddet om, at man ikke må afholde møder, hvor der flere end 10 personer til stede.

Det er altså muligt at afholde face-to-face-møder med mere end ti deltagere for politikerne uden, at Lovens Lange Arm kigger forbi og trækker stavene.

Men anbefalingen fra politiet er naturligvis, at også politikerne rent moralsk følger de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne om at holde afstand og undgå kontakt med andre mennesker.