Fortsæt til indhold

Kommentar: Hvad sker der på den anden side?

Samfund

”Ro på. Den kan ikke ramme os.

Sådan nogenlunde var holdningen til den omsiggribende Coronavirus, da de første meldinger om dens udbredelse i Kina nåede de danske breddegrader.

Nu står vi så midt i suppedasen og har sikkert ikke passeret toppen af isbjerget endnu.

Ikke desto mindre kan man fortsat opleve mennesker, der ikke har fattet situationens alvor og på de sociale medier præsenterer hjemmebryggede teorier om sygdommens udbredelse og smittefaren.

Sådanne egoistiske fjolser fortjener kun hån og spot og en tur ud af byen på hjul og stejle.

Heldigvis er alvoren gået op for de fleste - også for de mennesker, der skal udstikke retningen nationalt og lokalt.

Uanset politiske præferencer så thumbs up til statsminister Mette Frederiksen for hendes måde at lede landet og tage ansvar på i en uforudset og tavs tid.

Ligeledes til de folk, som hun omgiver sig med. Ikke mindst den meget lidt vaklende og driftssikre øverste chef for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Det er lederskab, der vil noget, og som forlener det meste af befolkningen med en ro til at agere nænsomt og sikkert i en usikker tid.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at de, der for alvor træder i karakter omkring Mette Frederiksen er mennesker, som man traditionelt og nedladende kalder ’DJØF’ere’.

Mette Frederiksen var for kort tid siden selv ude med synspunkter og kritik af netop denne medarbejdergruppe, men i disse for vort land så alvorlige tider er det altså disse DJØF’ere, som sætter scenen og som vi skal have tillid til. Husk det.

Det er blevet populært i vores almindelige omgang med hinanden optimistisk, at fortælle eller skrive: ”At vi ses på den anden side”.

Hvornår det sker, ved ingen. Kun, at der går mere end de 14 dage, hvor Danmark ’er lukket ned’.

Det fortæller de statistiske facts os.

Hvad der sker på den anden side, er det også svært at spå om?

Kun den ældste generation har prøvet noget, der tåler sammenligning, mens mellemgenerationen og de yngste om føje år vil mindes dengang ’Danmark gik i stå’ på en måde, som ingen kunne forudse.

Den tavse tid giver grund til tanker til eftertanke på det personlige plan og i forhold til vores indbyrdes relationer.

Kommer Danmark som nation styrket ud af denne krise?

Vi har i hvert fald erfaret værdien af, at der fortsat er nationale grænser landene imellem og værdien af en stærk stat.

Vi har også set indtil nu, at vi kan levere i en krisetid. Det kan bære os videre, når den økonomiske regning til sin tid skal betales.”