Fortsæt til indhold

Coronavirus: Ikke behov for nødpasning på Pindstrupskolen

Forældrene på kommunens specialskole har meldt tilbage, at de ikke har for nødpasning af deres poder

Samfund

Torsdag lød det fra Syddjurs Kommune:

”Pindstrupskolen vurderes som at have en vital samfundsmæssig interesse. Forældrene opfordres til i det omfang, det er muligt at holde deres børn hjemme som på de øvrige skoler, men der vil være skoletilbud til de elever, der måtte møde frem.”

Fredag morgen blev skolens personale imidlertid mødt med en melding fra skoleleder Hans Henrik Dupont om, at at der fra forældrenes side ikke er meldt behov for nødpasning – altså at alle forældre har haft mulighed for at følge statsministerens opfordring til at passe egne børn hjemme for at minimere smittespredningen.

Dermed er lærere, pædagoger, ledelse og andet personale sidestillet med deres kolleger på kommunens øvrige folkeskoler.

”Skolen er selvfølgelig klar med et nødpasning, hvis der skulle vise sig et behov,” understreger Per Viggo Larsen, Chef for Børn og Læring ved Syddjurs Kommune.

To uger frem

Som meldt ud af myndighederne vil alle skoler og dagtilbud blive lukket ned fra mandag 16. marts 2020 og indtil videre to uger frem.

Skoler og SFO’er lukkes fra mandag 16. marts og indtil videre to uger frem for alle elever.

Der etableres nødpasning for børn til og med 3. klasse. Nødpasningen gælder for elever, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme ikke har andre muligheder.