Mobilos skal blive i skoletasken på Hornslet Skole

Siden 1. januar 2020 har mobilen været forbudt land på Hornslet Skole hos både elever og lærere.

”Hos de yngste fra 0. til 5. klasse har mobiltelefoner ikke været et tema overhovedet i mange år, men nu har vi også besluttet, at det skal være slut med at bruge mobiltelefonen i skoletiden for de ældste i overbygningen fra 6. til 9. klasse,” siger Lone Borup, pædagogisk udskolingsleder på Hornslet Skole.

Beslutningen er blevet bakket op et hundrede procent i skolebestyrelsen, og der har kun været enkelte protester fra forældrekredsen, ifølge Lotte Borup.

”

Beslutningen er ikke gået stille af ved eleverne. Vi har på fineste vis oplevet eleverne gøre brug af demokratiske virkemidler med opslag, underskriftsindsamling og andre ting,” fortæller Hornslet Skoles administrative leder Jens Sønderbæk.

Det har dog ikke rokket en tøddel ved beslutningen.

”Vi har haft enkelte episoder med eleverne, men det er småtterier,” fastslår Lone Borup.

Gode argumenter

En ny undersøgelse, ’Skærm - Skærm Ikke?’, fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) viser, at Hornslet Skole langt fra er alene om at bede de ældste elever om at beholde mobiltelefonen i tasken både i timerne og i frikvartererne.

I ’Skærm - Skærm ikke’, der bygger på et datagrundlag fra 602 skoler, nævnes det, at den absolut gennemgående grund til danske skolers reaktion er, at mobiler ikke skal forstyrre. Andre hyppige grunde er at værne om det sociale samvær og at hjælpe eleverne med at opbygge kompetencer.

”I mange tilfælde er der sociale årsager til ønsket om at opfordre til leg, udeliv og aktivitet, men besvarelserne afspejler også en bred principiel holdning om, at ”børn skal ud at lege i frikvarteret”. Mobilbrug ses altså som et stillesiddende indendørsforehavende,” kan man læse i DPU-undersøgelsen.

Argumenter som også Lone Borup fremhæver:

”Eleverne får ikke opøvet deres sociale kompetencer, og så er det simpelthen bevist, at selvom mobilen er slukket, er dens blotte tilstedeværelse nok til at reducere vores kognitive kapacitet og påvirke hjernens evne negativt til at løse opgaver.”

Gode alternativer

Lone Borup har allerede oplevet, at det lige så stille er begyndt at opstå en ny frikvarters-kultur på skolen hos de ældste, hvor værdien af at lave noget sammen i stedet for konstant at tjekke mobilos for nyheder, beskeder og andet fra samme digitale boldgade begynder at vise sig for de unge.

”Vi ser, at de spiller forskellige spil i pauserne og snakker mere sammen. Jeg tror flere af de unge godt kan se, at vi med beslutningen også har været med til at lette et pres fra deres skuldre,” siger Lone Borup.

Hun er sikker på, at beslutningen er kommet for at blive. Også selv om der i debatten har været røster fremme, der har argumenteret for, at det må være op til de unge selv at tage stilling og at digitaliseringen er et grundvilkår i vores moderne verden.

Liberal Alliances MF’er Henrik Dahl, der er uddannet sociolog, har tidligere udtalt, at han endog var rede til at få et generelt mobilforbud i folkeskolerne skrevet ind i den generelle lovgivning for at undgå bøvl med forældre og lokalpolitiske debatter om emnet.