32 bøger stjålet fra Bogormen i Hadsten
Udendørs bogkasse har fået brudt låsen op, og tyvene har snuppet 32 bøger
Det var et skuffende syn, som lørdag morgen mødte ejeren af Bogormen i Hadsten.
Marie-Louise Kannerup kunne nemlig konstatere, at den aflåste kasse, som hun får leveret bøger i fra DAO, før butikken er åbnet, har fået låsen klippet i stykker, og indholdet er stjålet. På kassen sidder en kodet hængelås, som tyvene ikke har kunnet få af. I stedet er øskenen dertil klippet over.
”Jeg ved, at de 32 bøger er kommet deri klokken 05.09, og jeg er mødt ind i butikken ved 8-tiden. Så det er altså sket i det tidsrum lørdag morgen,” fortæller boghandleren.
”Hold op, hvor er det irriterende, at der er nogle, som ikke kan kende forskel på dit og mit. Mest af alt er det træls at skulle bruge tid på politi og en masse bøvl. Det er rigtig meget at skulle sætte i gang,” fortsætter hun.
Tyveriet er naturligvis anmeldt til politiet, som samtidig har fået at vide, at Sparekassen Kronjyllands overvågning også dækker bogkassen.
”Nye” boghandlere opstår
Kommer forbi med bøger og spil
Har snydt sig til 259.000 kroner på nettet