"Det er cool at kunne ses - og være i live"
Elever på Hadbjerg Skole fik en tidlig julegave
I ugen lige op til jul fik alle elever på Hadbjerg Skole en tidlig julegave - nemlig cykellygter og reflekser.
Det var Jette Eriksen, der er indehaver af EDC Huset Hadsten, som havde valgt at tage de ”lysende” gaver med - og det var der en ganske særlig grund til.
”Jeg bor selv i Hadbjerg, og hver eneste dag ser jeg børn helt uden reflekser eller lys, og jeg bliver simplethen så bange for at køre én ned en dag. Hver morgen ser jeg alt for farlige situationer - og der er jo tryk på trafikken sådan en hverdagsmorgenen,” siger Jette Eriksen og fortsætter:
”Jeg vil gerne slå et slag for, at det er cool at kunne ses - og at være i live.”
To fire-årige drenge gik fra børnehave
Giver sunde vaner
På Hadbjerg Skole var skoleleder Nick Pedersen med på idéen om at give eleverne en gave i form af reflekser og lygter. Det ligger nemlig godt i tråd med det, som skolen i forvejen har arbejdet meget med i år, nemlig at få eleverne til selv at gå, cykle eller tage bussen.
”Det udvikler nemlig selvstændigheden og giver sunde vaner,” siger skolelederen og fortsætter:
”Vi begyndte i maj, og det var en succes, men her i den mørke tid er det sværere at få eleverne til selv at fragte sig til skolen. Jettes gave kan være med til at puste lidt nyt liv i projektet.”
Jette donerer julepakker til 15 familier
Hadbjerg-danser vandt DM i latin for U21
Spækhuggeren Spække solgte ideen til Poul ’Kreativ’s firma