Fortsæt til indhold

Trækkerdrenge sørger for guld i glasset

Troede du også, at din fadøl blot kom fra en fustage? Tro om igen. Øllet løber under skovbunden

Samfund

En festival uden øl? Ej, vel? Det er alligevel svært at forestille sig. De gyldne dråber hører sig ligesom til. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan øllet egentlig finder vej til glasset på Smukfest?

Her kommer trækkerdrengene ind i billedet. Eller nærmere bestemt Danmarks Smukkeste Trækkerdrenge, som de har heddet i nu 15 år - selvom det faktisk i første omgang var for frækt et navn for Smukfest.

Festen slut før den begynder: To unge bortvist fra Kærligheden

I front for dette medhjælperhold står Kim Hagen Jensen og hans stedfortræder Frank Rune Nymark - de har været frivillige i henholdsvis 38 og knap 25 år. Trækkerdrengene sørger for at trække i alt 4-5 km slanger med øl under fødderne på gæsterne i Bøgeskoven. Under jorden ligger nemlig rør på kryds og tværs. Herigennem skal ølslangerne trækkes.

”Det gør vi med håndkraft for ikke at ødelægge slangerne. Vi binder simpelthen en snor på slangen og hiver. Det er helt vildt hårdt og man sveder som en gal. Man er helt smadret bagefter,” siger Frank Rune Nymark, mens Kim Hagen Jensen fortsætter:

”Vi prøvede at køre igennem med en elektrisk bil på et tidspunkt - men den kørte sgu fast,” siger han.

Efter sidste års kaos: Nyt busselskab melder alt klart til Smukfest

I pendulfart til bryggeri

Slangerne går fra seks kæmpestore tanke med 24.600 liter øl i hver og så ud til de enkelte barer. Tankene bliver løbende fyldt op. Der kører nemlig en mand i pendulfart mellem bryggeriet på Fyn og Smukfest, forklarer chef-trækkerdrengen.

Rør/slange-systemet har fungeret sådan i 25 år. Det var bryggeriet Faxe, som udformede idéen.

Kim Larsen får memory lane på Smukfest

Sommerferie – det er da at bygge en festival

Gourmetkok vil genskabe Jesus’ bespisningsunder på Smukfest