Fortsæt til indhold

Smukfest fejrer 40 år med musik i Adelgade

5. juli er det 40 år siden, at den første Smukfest fandt sted. Det blev fejret med masser af musik og komsammen på Adelgade

Samfund

Smukfest fylder 40 år i dag 5. juli, og derfor har Adelgade været fyldt med musik. 10 forskellige musikere har spillet ni forskellige steder ned gennem hele Adelgade. Smukfest og Cityforeningen har været værter for koncertbølgen.

Desuden har man kunnet lægge vejen forbi jubilæumskaravanen, som Museum Skanderborg og Smukfest har udviklet. Her kunne man opleve en rejse tilbage i tiden.

En rejse ned ad mindernes allé har cirka 200 fremmødte gamle Smukfest-medhjælpere også fået. De var nemlig inviteret til langbordsfest med landgangsbrød og øl. Det er festivalens seniorklub, Gl. Walther, der har ønsket at sige tak til alle, der var aktive i festvalens første år.

Related content

Et nostalgi-trip

Med til medarbejderfesten var Anna Andersen, Line Riis, Helle Birk og Hanne Møller Hansen.

”Det er ren nostalgi,” sagde Line Riis, og Anna Andersen fortsatte:

”Det er lidt som en fætter/kusinefest, hvor man møder nogle, som man ikke har set i mange år.”

Hun fortsatte:

”Det er lidt sjovt at se, hvem man kan huske fra dengang.”

Det var Helle Birk enig i:

”Det er enormt hyggeligt, og så glæder jeg mig da også til at høre noget musik fra dengang.”

Smukfests talsmand og formand for Skanderborg Festivalklub, Poul Martin Bonde, var glad for, at så mange var mødt op.

”Det er da imponerende. Og dejligt at se, hvordan folk genmøder hinanden og udveksler historier. Det her er jo en varm tak til alle dem, som var med i de første hårde og svære år,” sagde han.

Gourmetkok vil genskabe Jesus’ bespisningsunder på Smukfest

Har altid taget ejerskab

Med til festen var også Karsten ’Mons’ Olesen, som var formand for Skanderborg Festivalklub i 1988-1996.

”Se nu, hvordan snakken bare kører. Så er vi pludselig 25 år igen,” sagde han med et smil.

Han holdt en lille tale for deltagerne, hvor han adresserede noget af det, som gør Smukfest helt speciel.

”Noget af det rigtig fede er den måde, som de frivillige altid har taget ejerskab og været stolte af festivalen.”

”Det er som en stor familie”

Smukfest får grønt lys til udvidelse af festivalen

Smukfest giver stolthed til byen